torsdag den 23. marts 2017

I like you because you're true blue

I dag er min sidste dag som 31-årig, og jeg har oplevet lidt af hvert:

- Jeg tog mig sammen og stod tidligt op, så jeg kunne cykle hjemmefra allerede klokken halv syv. Det var en vidunderlig morgen, og jeg nød virkelig turen og de tomme cykelstier. 

- Jeg brugte igen lidt for lang tid på at fange en løssluppen mus - de er altså nogle hurtige små fætre, der stikker af, hvis man er uopmærksom bare et lille øjeblik. Jeg lavede en old school-fælde med en kasse og en kuglepen og lokkede den med peanuts, og det lykkedes mig at fange den efter tyve minutters tid. Ahem. 

- Imens hørte jeg radio. Jeg arbejder i en kælder, og signalet er så dårligt, at vi kun kan høre POP.FM. Det føles som om jeg hører Losing My Religion, Torn og Over My Shoulder otte gange om dagen. For ikke at tale om den helt forfærdelige reklame for Mols Linien, der byder på Kombardo-sangen en gang i timen. 

- Jeg fik den gode nyhed, at jeg kan blive på min nuværende afdeling indtil jeg skal i skole til august. Det er perfekt, for jeg er SÅ glad for at være der, og jeg har ikke lige mod på at skifte afdeling, holde sommerferie og starte skole på under to måneder. 


- På cykelturen hjem oplevede jeg en mild omgang road rage hos mig selv. Jeg prøver virkelig at lade være, men når jeg er på cykel, bliver jeg irriteret over alle de billister, der kører helt åndssvagt. Lad nu være med at køre over for gult, når du kan se du kommer til at blokere cykelstien for halvfjerds cyklister midt i myldretiden..! Det blev bedre over Inderhavnsbroen, og da jeg nåede Christiania og Kløvermarken, var jeg glad igen. 

- Jeg har købt flødeboller til mit arbejde i morgen. Jeg har chokeret dem ved at fortælle, at jeg aldrig har bagt en kage i mit liv (måske et par enkelte gange i mine unge dage med en veninde, hvor vi dog spiste det meste af dejen først), og nu har jeg vist lovet dem at prøve engang. I morgen er vi dog kun tre, så jeg venter lige lidt med at kaste mig ud i dét projekt. 

- Herhjemme har Jimmy og jeg jagtet mus og snor rundt i lejligheden, hvorefter jeg kunne børste et helt lille bjerg af pels af ham. Nu ligger han tilfreds ved siden af mig i sofaen, og jeg er spændt på at se, om han har skaffet en fødselsdagsgave til mig i morgen. 

mandag den 20. marts 2017

they must return to their lives once the hero has died

Dette indlægs primære formål er egentlig at være den liste, jeg fremover vil henvise til fra min særskilte TV-serie-side, der snart får en grundig opdatering. TV-serier i dag er så genreoverskridende og udefinérbare, at det ikke længere giver mening for mig at have samlede lister. Jeg har ellers flere gange prøvet at udvide både genrebegreberne og listerne, men selv deres øjeblikkelige inddeling i tre grupper lader meget tilbage at ønske. En serie som BoJack Horseman er både animation, drama og comedy, og kan man overhovedet sammenligne Rectify med Game of Thrones, selvom de er placeret i samme gruppe? Derudover er jeg, let's be honest, nok den eneste, der for alvor interesserer mig for disse lister, og jeg bruger lidt for meget tid på at spekulere over placeringer, der dybest set ikke betyder noget - tid, jeg da meget hellere vil bruge på at se og skrive om nye serier. 

Listen blev sidst opdateret i januar 2017. Det kribler lidt i mig for at ændre på et par placeringer (hvad laver Adventure Time dog så langt nede på listen!), men nu bliver det sådan. Her er listen og et par begrundelser for udformningen:

En af mine helt store passioner er tv-serier, og på denne side linker jeg til alle dem, jeg har skrevet om på bloggen. Først følger en top femogtyve* (læs mine mange undskyldninger og forklaringer om rækkefølgen her), og derefter er der links til de tv-serier, der ikke klarede cuttet. Hurtigt måtte listen opdeles yderligere, da det er virkelig svært at sammenligne American Dad med Game of Thrones eller New Girl med Friday Night Lights. Jeg har hele tre lister nu – den oprindelige liste; en liste over animerede serier og en liste med comedy, comedy/drama, dramedy (yeah, that’s a thing now) og andet skravl, der varer 20-30 minutter.

*I 2015 opgraderet til en top 35, da der efterhånden var uoverskueligt mange gode boblere. 

01 Six Feet Under
02 Friday Night Lights
04 Breaking Bad  sæson 5
05 American Horror Story  sæson 2  sæson 3  sæson 4
06 The Walking Dead  sæson 3 
07  Lost
08 Fringe  sæson 5
09 
 The L Word
10 The Leftovers
11 Twin Peaks
12 Rectify  sæson 3
13 Hannibal  sæson 3
14 The X-Files
15 Skam
16 Battlestar Galactica
17 Big Love
18 Skins
19 The Wire

20 Mr. Robot
21 True Detective  sæson 2
22 Fargo
23 Carnivále
24
 Les Revenants
25 Felicity
26 
The Americans
27 
True Blood  sæson 7 
28 Dexter
29 
Matador 
30 
Dead Like Me
31 Gilmore Girls
32 Sopranos
33 
Sons of Anarchy
34 Scream Queens
35 
Bloodline


Boblere: High MaintenanceStranger Things, GrimmMad MenThe O.C. Boardwalk EmpireFireflyGeneration Kill, Awake, In The Flesh, Deadwood, Pushing Daisies, Sherlock, Jericho, Misfits

Meget langt fra listen: Falling SkiesTakenInvasion, HomelandUnder The Dome

COMEDY/DRAMADY/COMEDY-DRAMA TOP 20
01 Parks and Recreation     sæson 5     sæson 7
02 Broad City

03 Girls     sæson 4
04 Portlandia
05 Weeds
06 Wilfred     sæson 4
07 New Girl
08 Louie
09 Community     sæson 6
10 Extras
11 The Mighty Boosh
12 Freaks and Geeks
13 Lady Dynamite

14 Master of None
15 Transparent
16 The Office (UK)
17 
Californication sæson 7
18 Ash Vs. Evil Dead
19 Modern Family      sæson 6
20 The Last Man On Earth


Boblere:  Children's HospitalBlack BooksBored to DeathWelcome to Sweden,  Unbreakable Kimmy Schmidt, Orange is the New Black, Flight of the Conchords
ANIMATION - TOP 10
01 Silver Fang
02 Svampebob Firkant
03 American Dad
04 BoJack Horseman
05 Adventure Time
06 Animals
07 Nisselægen David
08 Cowboy, Indianer og Hest 
09 The Simpsons
10 Flapjack


fredag den 17. marts 2017

I don't know what to want from this world

Min søsters dyr nyder også at være flyttet på landet. Welander bor på en gård, der ligger et par minutters gang væk fra min søsters hus, og her bor også hunden Otto, der er blevet Silkes nye bedste ven. Welander har en fin sø på folden og venner i flere størrelser, og selve stalden er lille og hyggelig.
Min søster er flyttet op i enormt smukke omgivelser. Vejret var også med os, da vi kørte en tur rundt i området, men jeg tror der er utroligt flot uanset hvad. Måske er der enkelte af mine læsere, der ud fra billederne kan gætte hvor min søster er flyttet hen?

Det har været lidt tungt at komme tilbage til hverdagen igen. Når jeg har været i Jylland, virker København i myldretiden lidt overvældende (men jeg er begyndt at cykle igen i denne uge!), og jeg kan godt mærke, at jeg savner naturen og stilheden nogle gange. Amager og København kan byde på meget, men noget af det jeg savner mest ved at bo her, er en rigtig skov. På den anden side har jeg boet de første tyve år af mit liv ved malerisk skov og strand, og der var det jo bare noget andet jeg manglede. Hvis nogen skulle have lyst til at forære mig et lille hus med have i Nordsjælland tæt på vandet og København, tager jeg hjertens gerne imod. Indtil da må jeg tage mig til takke med at besøge min far og søster, og det er heldigvis heller ikke så dumt. 

tirsdag den 14. marts 2017

I am right here but I wanna be there

Min søster er flyttet ind til sin kæreste i det dejligste hus i Nordjylland. Min far og jeg besøgte dem i weekenden, og det var helt skørt at blive inviteret på hjemmeskudt middag og overnatning i et stort hus i udkanten af skoven og med udsigt til Limfjorden. Min søster har fået sat sit præg på huset, og jeg synes simpelthen, at det er blevet så fint både ude og inde. Det er lige sådan, jeg gerne selv ville bo - hvis jeg da ikke var en samler, der bor på alt for få kvadratmeter med en kæreste, der har en forkærlighed for mørke, brune farver på gulvene.  
Silke er også ret begejstret for at være flyttet nordpå. Det første hun gør om morgenen er at lægge sig ud i forhaven, hvor hun nyder solen og den gode plads. De bor ud til en skov i udkanten af en i forvejen lille by, og både rådyr og fasaner gæster baghaven, hvor der er sat et vildtkamera op. Der må Silke ikke gå ned alene, men hun virker også ganske tilfreds med sit kongerige i forhaven. 
Middagen stod som sagt på hjemmeskudt rådyr, og det smagte helt vidunderligt. Hvis man for ti år siden havde fortalt min søster og jeg, at vi senere i livet ville blive henholdsvis kæreste med en jæger og arbejde med forsøgsdyr, havde vi troet det var en joke. Vi har nok fået et lidt mere nuanceret syn på tingene, og i dag vil jeg da hellere spise et dyr, der er skudt af en jæger, end sætte tænderne i en gris fra det konventionelle landbrug. Forsøgsdyrsbranchen kan man jo heller ikke skære over én kam, men medicinsk forskning har jeg i hvert fald svært ved at have noget imod. Jeg siger ikke, at min tilgang er den eneste rigtige, og jeg respekterer fuldt ud folk, der har en anden holdning - jeg har selv været der.

Nå, det var et sidespring, men jeg er bare så glad for, at min søster og jeg er havnet gode steder. Jeg kunne godt have brugt et par dage mere med min søster og hendes kæreste i det fine hus og den smukke natur, men heldigvis skal jeg besøge dem igen allerede til påske - og til den tid er lille Quark flyttet ind; en overnuttet, sort labradorhvalp. Jeg glæder mig helt ustyrligt!

fredag den 10. marts 2017

your eyes must do some raining if you are ever going to grow

Jeg har endnu engang fået bekræftet, at jeg er havnet på en rigtig god arbejdsplads. De har foræret os nye elever en hel uges ferie til afholdelse inden 1. maj, og tre af de dage snupper jeg nu, så jeg kan holde en god lang, forlænget weekend hos min far i Jylland. I mine ti år i FONA og som studerende har jeg været meget priviligeret i forhold til at kunne planlægge spontane rejser og Jyllandsbesøg (og noget mindre priviligeret på andre områder...), men nu har jeg en helt almindelig, 37-timers arbejdsuge som de fleste andre, og pludselig havde jeg ikke set min far siden jul. 
Så nu sidder jeg med en cola på sofaen i stuen i mit barndomshjem; solen brager ind ad vinduerne, og jeg er ualmindeligt godt tilpas. Om lidt går jeg op på mit gamle værelse og fortsætter oprydningen - jeg er gået i gang med et evighedsprojekt, der virkelig har grebet om sig. Min mors kreative projekter havde hjemme på mit gamle værelse, og selvom jeg flere gange har haft fyldte poser med garn og halvfærdige strikkeprojekter med over til en veninde i København, bliver der ved med at dukke nyt op. Først blev jeg lidt ked af at finde flere halve sokker og en kvart cardigan, men hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg ikke det var hendes sygdom og død, der bremsede projekterne - jeg tror bare, at hun synes det var lidt sjovere at gå i gang med nye strikkeopskrifter end at færdiggøre de gamle. Den tankegang kender jeg godt. Hver gang jeg finder en lille post-it med notater om antal masker og farver i hendes håndskrift, bliver jeg helt varm indeni. Den skrift ville jeg kunne genkende alle steder. 
Oprydningsprojektet tager også lidt længere tid, fordi jeg nærmest svømmer rundt i nostalgi.  Min mor har virkelig gemt ALT. På det første billede er en (stor) sæk fyldt med stofrester, og jeg kan huske alle mønstre og motiver fra min barndom. Især den tynde, blå strimmel med aberne gav et fint lille stik i hjertet, men hvad hun nogensinde havde tænkt sig at bruge det til, ved jeg ikke. I går aftes havde jeg tiltrængt besøg af min barndomsveninde, og hun fik sækken med hjem til sine piger til diverse småprojekter. Måske får de samme oplevelse ved at se et blåt stykke abestof om tyve-tredive år. De fik også min ret store samling af hoppebolde, som jeg ikke anede, at jeg stadig havde, men som stod gemt i nogle juledåser med kattemotiv. Det fine julepynt min søster og jeg har lavet, blev dog sirligt pakket ind igen - det kan jeg ikke nænne at smide ud, selvom det er mange år siden det har været fremme.

Frem for alt er det rigtig dejligt at mærke min mor på den her måde. I min helt nye hverdag i København kan hun godt føles lidt langt væk af og til - det er langt fra alle mine veninder, der nåede at møde hende, og da hun døde, var dyrepasserdrømmen netop dét - en utopisk drøm, jeg ikke havde planer om at forfølge. Herhjemme er hun over det hele - hun er stadig med i alle rum, men på en ganske stilfærdig måde, der hverken er trist eller dominerende. Huset er på ingen måde et urørligt monument over min mors liv, og min far har flyttet en del rundt og fjernet den allermest tøsede indretning, men man kan helt bestemt stadig mærke hende. Og det er virkelig, virkelig rart. 

lørdag den 4. marts 2017

tonight to celebrate I will poison myself

Selvom de allerbedste franske kartofler bliver lavet af Taffel (jeg har underligt nok ikke anmeldt dem endnu), er den økologiske variant fra KiMs nu heller ikke helt uden evner. så jeg blev ganske begejstret da jeg så den nye variant sidste år. Det visuelle udtryk er også ret vigtigt for mig, når jeg anmelder chips, og jeg synes bestemt, at denne pose er tiltalende. Endnu vigtigere, så repræsenterer den også chipsenes faktiske udseende og smag ganske godt, for det var nogle lækre og sprøde franske kartofler, der smagte godt af hvidløg, ramsløg, oregano og persille. På en god dag (og det er en god dag i dag!) vil jeg gerne give dem et flot ni-tal. 
Min svenske chipspusher har heldigvis ikke været sen til at levere endnu et par smagsvarianter fra Gårdschips-serien, som jeg roste til skyerne i sidste indlæg. Jeg vidste godt, at jeg nok ikke kunne blive ved med at være lige heldig, og sidste gang jeg smagte lime-chips var det en skrækkelig oplevelse. Denne gang gik det heldigvis noget bedre, men lime bliver nok aldrig mig, og trods den tynde og sprøde kartoffelchips gode kvalitet, kan den kun skrabe et lille syvtal til sig. Min kæreste svinger sig helt op på et stort otte-tal. 

De urter, der bruges i testens anden svenske variant, er med overvejende sandsynlighed primært rosmarin. Det er i hvert fald næsten det eneste, de smager af, og det er ikke lige mig - jeg synes for eksempel at for meget rosmarin nemt kan ødelægge en god pizza. Chipsene får et femtal fra mig, og syv fra min kæreste, og selvom ingen af poserne endte med topkarakterer, er jeg stadig ekstra glad for at kunne skrive dem på min liste. 
Jeg har svært ved at forestille mig en dag, hvor KiMs ikke længere er min danske favoritproducent, men Taffel fortsætter altså med at imponere mig og viser stadig større bredde i deres sortiment. På Taffels hjemmeside præsenteres dagens to varianter som snacks, men jeg har før været villig til at afvige en del fra det rene kartoffelchips-koncept. I den første pose med Chicken Pomm's, som jeg efterhånden har købt med hjem et par gange, bliver der for alvor leget med udformningen af de lækre snacks, der ligner kyllingelår og pomfritter. De får point for udseendet alene, men også teksturen er rigtig lækker, og heldigvis lever smagen også op til det gode, visuelle udtryk. Chicken Pomm's får et stort otte-tal herfra. 

Den anden Taffelpose indeholder Chili Cheese Rings, der også er en rigtig partysnack. I det hele taget er Taffel et mærke med knald på - der er smæk på farverne, der bliver leget med formerne, og der er langt til sarte farver og økologiske grovchips. Det er bestemt ment som et kompliment, for det er af og til præcis, hvad man (jeg) har brug for. Chili Cheese Rings var et nyt bekendtskab, som jeg ikke havde de store forventninger til, men de overraskede positivt ved at være ret stærke. De smagte noget mere af chili end af ost, men de ender alligevel på et pænt, lille ottetal. 
Sidst men ikke mindst har jeg denne gang haft en helt særlig gæst i mit testpanel, nemlig Ellie på snart otte måneder. Sammen testede vi nogle store, ostereje-lignende snacks fra Ella's Kitchen, der skulle smage af noget så eksotisk som jordbær og banan. Det ved jeg ikke rigtig, om jeg synes de gjorde. Måske i et halvt sekund når de rammer tungen, men man er hurtigt efterladt med en stor, intetsigende, paplignende masse, der absolut ikke smager af mere. De minder mig om de berygtede Gangnam Snacks fra Marokko, men Ellas papsnacks får trods alt (og lidt ufortjent) alligevel et to-tal, fordi jeg var i så godt selskab. Ellie var nemlig noget mere begejstret end mig - jeg tror, at hun fandt teksturen ret interessant, og hvis jeg skal prøve at oversætte hendes ivrighed og ansigtsudtryk til Pringles-skalaen, vil jeg sige, at hun ville give vores Melty Puffs omkring otte rør. Og hun er nok trods alt lidt nærmere målgruppen, kan man sige.   

mandag den 27. februar 2017

you never really leave my mind

Igen kan det ikke blive til meget mere end observationer fra den sidste uges tid, men i det mindste er indlægget denne gang ledsaget af et forholdsvist aktuelt billede af Jimmy, der 'hjælper' med at lave puslespil.

- Jeg bliver nemt grebet af at lave puslespil. Det er noget af det mest afstressende, jeg overhovedet kan forestille mig, men samtidig kan jeg ikke tænke på ret meget andet, når der ligger et ufærdigt puslespil på spisebordet. Denne gang fandt jeg et mystisk, lettere kitchet puslespil stadig i plastik på bunden af min kiste - jeg har ingen erindring om hvor jeg har det fra, men det er altid sjovt med et nyt motiv. Min veninde og jeg kæmpede med kanten og pigerne en aften i sidste uge, og aftenen efter glemte jeg at gå i seng, fordi jeg ville lave det færdigt. 

- Jeg kom ikke til Copenhagen Comics. Det er jeg virkelig træt af, og det er udelukkende min egen skyld, for jeg kunne bare have ladet være med at indtage så meget alkohol lørdag aften. Søndag virkede det som en noget bedre idé at blive på sofaen og se AaB vinde 3-0 over Silkeborg i selskab med min kæreste og en snasket burgermenu, men nu har jeg inderligt fortrudt. Oh well. Der er jo kun TO ÅR til næste gang. 

- Lørdag aften var dog det hele værd. Jeg var på Nørrebro til uformel julefrokost med mit gamle arbejde, og det var helt sindssygt hyggeligt at se alle mine tidligere kollegaer igen. Der var også folk, jeg ikke har snakket med i tre-fire år, og selvom vi laver noget helt forskelligt nu, kunne vi nemt finde hinanden igen. Tidligere var vi alle musik- og filmsælgere; nu er vi møbelsnedkere, socialrådgivere, dyrepassere, pædagoger, teknikere, trommeslagere og meget, meget andet, og jeg er så glad for at langt de fleste er kommet rigtig godt videre.

 - Nu er en ny uge i gang, Bill Paxton er død, og vi havde vildt travlt på arbejdet i dag. Det ville have stresset mig før i tiden, men heldigvis er jeg nu så glad for det jeg laver, at det er helt fint at have travlt af og til, og det er stadig SÅ spændende. I dag har jeg lært at se på en hunmus, om der har foregået en succesfuld parring natten før - det må virkelig siges at være en kompetence, jeg aldrig havde forestillet mig at få. 

søndag den 19. februar 2017

there was a loophole in my dreaming


Endnu en uge-status:

 - Det har været en skør uge, hvor jeg har fået alt for lidt søvn. Noget af det selvforskyldt, men det meste fordi overboen har fået en baby. Der er virkelig lydt i vores opgang, og jeg vågner hver eneste gang babyen vågner. For at give det et positivt spin prøver jeg at forestille mig, at det er en af mine veninders babyer, men det hjælper ikke rigtigt. Ørepropper må være vejen frem, I guess. 

 - Og selvom jeg vel teknisk set ikke kan klandre babyen for min dumhed, var den også delvist skyld i, at jeg smækkede mig ude den anden dag. Overboen bankede nemlig på, så jeg kunne hilse på 'plageånden' (hans kærligt mente ord, ikke mine - babyen var nu meget sød), og for at Jimmy ikke skulle løbe ud, lukkede jeg døren. Mens jeg stod udenfor på trappen. I strømpefødder og uden nøgler og telefon. Overboen luskede ret hurtigt ovenpå igen - det forstår jeg godt - og jeg måtte trænge mig på hos min underbo (der selvfølgelig ikke lige havde vores ekstranøgle liggende i øjeblikket), indtil min misfornøjede kæreste kom hjem fra øvelokalet og lukkede mig ind igen. Not my proudest moment. 
 - I denne uge har jeg også været til rotte-øvedag med de andre elever. Det var en virkelig hyggelig og enormt lærerig dag, og jeg føler mig allerede meget mere komfortabel ved de noget større dyr. Jeg har øvet håndtering af rotter og prøvet forskellige indsprøjtninger og blodprøvetagninger, og til sidst prøvede jeg også at aflive en rotte, hvilket var en del mere grænseoverskridende end de små mus. Det er nok bare et spørgsmål om tilvænning.

 - Det bedste ved dagen var næsten at mødes med de andre elever igen. Mit arbejde har også et par underafdelinger, og jeg er faktisk startet på Biocenteret, der ligger et godt stykke væk fra Panum og hovedparten af de andre kollegaer. Jeg arbejder sammen med fem skønne damer og har det virkelig godt og sjovt med dem til hverdag, men jeg glæder mig også lidt til at komme over på det store hold til sommer - det er rart at kunne snakke med nogen, der heller ikke altid har helt styr på, hvad de laver. Vi drak en øl bagefter og udvekslede røverhistorier, og jeg er virkelig havnet blandt nogle søde mennesker. 



 - I dag startede Superligaen for AaBs vedkommende, og selvom det holdt hårdt til tider, endte vi med at vinde 2-1 over AGF, Duncan og Glen, og så kan man næsten ikke ønske sig en bedre start. Jeg er også kun positiv omkring salget af Bassogog, som jeg godt kunne lide, bevares, men jeg kan bedre lide 45 millioner i en slunken klubkasse.

 - I næste uge har en af mine kollegaer ferie, så jeg får en lidt travl uge på arbejde. Har heldigvis også et par gode aftaler planlagt, og i næste weekend skal jeg til julefrokost med alle mine gamle kollegaer fra musikafdelingen i FONA. Det bliver så godt at se dem alle igen. 

lørdag den 11. februar 2017

oh let's go get lost in the image


Der er en del af mine venner og bekendte der er på ferie for tiden, og jeg er dybt misundelig. Jeg elsker at rejse, og siden min mors død har jeg sørget for altid at have en ny rejse planlagt, før den sidste var overstået - så jeg altid har noget at se frem til - men fordi fremtiden har været lidt usikker på det sidste, har jeg ikke haft en ferie i baghånden denne gang. Og selvom jeg selvfølgelig også skal have ferie fra min elevplads på et tidspunkt, er mine sommerferieplaner derfor noget løse i år. Jeg vil dog virkelig gerne have presset en lillebitte forlænget weekend i Budapest/Paris/Athen/anywhere ind i kalenderen i løbet af foråret, for jeg savner at kunne glæde mig til og planlægge en rejse. Sidste år i februar var jeg i Marokko, og jeg kunne virkelig godt bruge en uge med sol og varme lige nu - jeg er ikke fan af kulde og sne.

 - Min uge har været god. Den har budt på hele tre gode venindeaftaler, der indebar biograftur (vi så Rings. Den var bedre end jeg havde turdet håbe på, men stadig langt fra at være rigtig god), cafébesøg, gåture i sneen og varm kakao med flødeskum, og det er virkelig rart at jeg har overskud til at have et liv udover arbejdet igen. 
 - På arbejdet går det i øvrigt også godt, selvom jeg i tirsdags brugte over en halv time på at fange en løssluppen mus i vores store vaskerum. Jeg var SÅ stolt og glad for endelig at have fanget den, og jeg blev næsten helt trist da jeg fandt ud af, at den bare skulle aflives.
 - Mine aftener derhjemme bliver brugt i selskab med min kæreste og The Expanse, som han har lokket mig til at se. Det er ikke verdens bedste serie, men den er meget flot, og det er bestemt godkendt underholdning. 

fredag den 3. februar 2017

remember when I was so strange and likeable

Observationer og oplevelser fra den sidste uges tid:

 - I tirsdags var jeg til Tegan and Sara-koncert. Når man tænker på, hvor meget jeg var oppe at køre over at hilse på dem for tre år siden, har jeg ikke glædet mig ret meget til denne koncert, og den nyeste plade har jeg kun hørt et par gange, da den er exceptionelt ringe, desværre. Men så fik to af mine veninder og tidligere kollegaer også billet, og vi endte med at have en rigtig god aften, der startede med et par øl og gode snakke på et værtshus inden koncerten startede på VEGA. Lyden var ikke perfekt, men sætlisten var tæt på at være det - i de første 65 minutter spillede de ikke et eneste nummer fra den nye plade, men derimod et hav af klassikere og de bedste fra den forrige plade. Og de er så søde og fantastiske og lækre, og selvom det ikke er ligesom i gamle dage, vil jeg altid tage ind og se Tegan and Sara, når de besøger Danmark. 

 - Jeg får stadig ikke taget billeder. Ville f.eks. gerne have delt et billede fra koncerten, men I må i stedet nøjes med et ganske usponsoreret billede af Jimmy og den goodiebag, jeg fik til ham i Kvickly. Der er som sagt ingen reklame over det, og han gad da heller ikke æde vådfoderet, men han var ret vild med de forskellige snacks. 

 - I samme ombæring må Pokémon-spillet igen påtage sig sin del af skylden for de manglende billeder, for selvom jeg slet ikke spiller så meget som i sommeren og efteråret, finder jeg stadig telefonen frem, når jeg går en tur. For et par uger siden fangede jeg endelig den sidste Pokémon jeg manglede fra første generation - lortefuglen Porygon, for de indviede - men nu er der kommet nogle nye, og nu mangler jeg igen TO. Det er dejligt frustrerende. (Og jeg er altså level 33, så det er ikke fordi, jeg ikke har spillet nok...)

 - Fik dog lige taget et enkelt billede af Rosenborg Slot set fra Botanisk Have, da jeg gik fra mit arbejde på Nørrebro ind til Nørreport den anden dag. Jeg har cyklet et par gange mere siden sidst, men når jeg forfalder til at tage metro og bus om morgenen, plejer jeg at gå noget af vejen hjem om eftermiddagen for at få lidt lys og frisk luft hver dag.

 - I dag har jeg lært en forsker at tage kæbeblod på mus. Optur! Det var en vild oplevelse at fortælle og demonstrere noget, jeg først selv har fået helt styr på i denne uge, men det gik rigtig godt. Mit arbejde er egentlig noget mere teknisk krævende og avanceret end jeg havde regnet med, men det er bestemt kun positivt, og jeg er glad for, at jeg ikke kun skal skifte kasser og aflive mus.