torsdag den 31. marts 2011

Torsdagstanker.

...og så var det pludselig torsdag, og foråret er forsvundet igen. I løbet af de sidste par dage har jeg:
- cyklet en tur til Amager Strandpark for at blive blæst lidt igennem.
- lavet to omeletter med champignon og blue cheese, og har ikke lyst til at spise andet.
- haft besøg af Rannvá, gennemført Red Dead Redemption (chokerende slutning!) og spist ostepops.
- haft besøg af Nanna, set De Unge Mødre og nogle ræve på en trampolin, og spist Stjernemix.
- tænkt over, at om en uge har jeg ikke røget i et halvt år.
- været meget træt og har taget en lur på tyskinstituttets bibliotek.
- været udenfor, lige da det begyndte at regne allermest. 
- haft mareridt om alverdens ting - senest (igen) noget med at skulle skynde mig.
- set Funny People, der var meget mere funny end jeg troede. Selv Adam Sandler er ret sjov.
- halvhjertet forsøgt at tage opvasken og støvsuge inden jeg holder fest på lørdag.

mandag den 28. marts 2011

Music Listography

Min søde veninde Lærke har også været på fødselsdagsgavejagt, hvilket betød, at jeg i morges fik denne noget nær perfekte bog ind af døren. Musik og lister er to af de ting, jeg holder allermest af i hele verden. Den er fyldt med fine illustrationer - Elliott Smith pryder siden der hedder "List performers, you'd bring back to life", og den lillebitte violin illustrerer selvfølgelig the saddest songs. Jeg har lyst til at udfylde den med det samme uden videre overvejelser, men det er mig helt umuligt. Min OCD (kombineret med almindelig perfektionisme) vil nok i stedet kræve et sindrigt udvælgelsessystem og adskillige "prøvelister", før jeg endelig - gisp - skal nedfælde dem i notesbogen. Og om det skal være med filtpen, blyant eller kuglepen...? Små og store bogstaver? Kun små? Kun store? Jeg ved godt, hvor dumt det lyder, men min hjerne kører altså på højtryk, når jeg først går i gang med mine overvejelser. Jeg har også to kalendere - den ene skriver jeg alting i; mulige aftaler, koncerter, jeg måske gerne vil til, mobilnumre og adresser. Men det er så grimt, når man skal skynde sig, og det ser så rodet ud, når man streger en aftale over. Jeg er nok i virkeligheden ikke så god til at se det egentlige, funktionelle formål med en kalender. Den anden bliver nemlig først brugt, når begivenhederne ER sket - så kan jeg sirligt nedfælde dagens begivenheder med en rolig hånd. Men hov - det betyder altså ikke, at jeg ikke ELSKER notesbøger og lister og denne bog, for dét gør jeg! Den eneste liste, jeg får problemer med at udfylde, er den med "favourite jazz..." Tak, Lærke!

mandag den 21. marts 2011

The Perks of Being a Wallflower


Jeg læste "The Perks of Being a Wallflower" af Stephen Chbosky som den anden i rækken af mine nyindkomne coming-of-age bøger, og den både begejstrer og skuffer. Heldigvis klart mest af førstnævnte, og kombineret med et meget tilgængeligt (og dog stadig finurligt) sprogbrug, er den bestemt værd at bruge et par timer på. Bogens form - historien er fortalt i breve af den 15-årige Charlie til en anonym modtager - gør den meget nem at læse, og det er næsten umuligt at lægge den fra sig, når man først er gået i gang. Jeg er helt vild med bogens mange referencer til både litteratur og musik; og det er umuligt ikke at elske persongalleriet.

Charlie og hans venner udsættes for mange (vi snakker Beverly Hills 90210-agtige mængder) af teenagelivets glæder og sorger; her er fantastiske beskrivelser af alt fra oplevelser med stoffer, homoseksualitet, ufrivillig graviditet og depressioner til problemer med at finde venner, når man er 15 år og en nørd, der har urimeligt let til tårer. Slutningen ærgrer mig lidt. Men alt i alt var det en fængende og rørende historie, som jeg ville have forgudet, hvis jeg havde læst den, da jeg var 15. Nu vil jeg "nøjes" med bare at anbefale den; om ikke andet så for Charlies fine observationer. Jeg kommer helt sikkert til at læse denne bog flere gange.

"I walk around the school hallways and look at the people. I look at the teachers and wonder why they're here. If they like their jobs. Or us. And I wonder how smart they were when they were fifteen. Not in a mean way. In a curious way. It's like looking at all the students and wondering who's had their heart broken that day, and how they are able to cope with having three quizzes and a book report due on top of that. Or wondering who did the heart breaking. And wondering why."

lørdag den 19. marts 2011

Fødselsdag!


Selvom jeg først fylder 26 på torsdag, har jeg fejret min fødselsdag i dag sammen med min familie. Og det har været en vaskeægte, solbeskinnet forårsdag - på torsdag regner det sikkert, og der skal jeg desuden også i skole. Min søster har igen i år lavet en helt utrolig flot fødselsdagskage til mig, med både ugler og japanske kirsebærtræer, og den smagte lige så godt som den så ud. Jeg fik fiiiiiine gaver, og jeg glæder mig meget til at nørde med mine kort fra Eames, skrive i min notesbog, løbe rundt på græsset i mit femte par Converse - og nu skal jeg have min livret: skinkestang. (Ja, det er et virkelig uheldigt navn til en ellers dejlig ret.) Ka' I ha' det godt derude!

torsdag den 17. marts 2011

Mere Slik

Min gode veninde Lærke, der lige nu befinder sig i Skotland, besluttede sig for at købe et par poser "Mars Planets" i lufthavnen, da hun sidst var hjemme på besøg. Og de var heldigvis til mig! Hun havde nemlig læst min anmeldelse af de forskellige M&M smagsvarianter vi ikke har i Danmark, og her passede "Mars Planets" jo glimrende ind. Og så er de helt fra Edinburgh - meget eksotisk! Jeg synes personligt, at en Mars-bar er en sølle undskyldning af en chokoladebar (Snickers, derimod! Hallelujah!), men disse finurlige små kugler var altså ret fantastiske. Så fantastiske, at jeg spiste begge poser hurtigt efter hinanden, faktisk. :S Tak, Lærke! :)  

Jeg tvivler på, at nogen har det samme had/kærlighedsforhold til kandisstænger som jeg har. Da jeg var barn, var jeg allergisk overfor alverdens ting. Én ting var sikkert - slik var et no-go, indtil eksperterne havde fastlagt hvad jeg var allergisk overfor. Hvor lang tid jeg i virkeligheden var underlagt denne slik-embargo ved jeg ikke præcist, men jeg husker det som værende i årevis. (Det har sikkert været omkring to måneder).  Jeg måtte kun spise kandisstænger og min mors hjemmelavede flødeis, og selvom min mor er verdens bedste kok, kan man altså ikke udrette mirakler, når halvdelen af ingredienserne ikke må tilsættes. Og de der fucking kandisstænger, altså..! Hele min folkeskoleklasse havde åbenbart fødselsdag i de omtalte to måneder, for jeg har været til MANGE fødselsdagsfester, hvor jeg selv havde "madpakke" med. Når de andre fik kage: en kandisstang. Når de andre fandt slikket i skattejagten: en kandisstang. Når de andre fik en sodavand: en kandisstang. Som I kan høre, blev jeg altså dybt traumatiseret af mit slikforbud - og har derfor taget revanche siden. Forleden købte jeg så et par kandisstænger i Søstrene Grene - og de var ærlig talt lidt fesne. I dag er jeg kun allergisk overfor selleri... :)

De to poser Skittles kom med mine M&M's, og de var egentlig til min ven Chrelle. Men jeg er kommet til at spise den ene pose, og jeg har VIRKELIG lyst til at spise den anden lige nu! Jeg må hellere lægge den væk. 

søndag den 13. marts 2011

The Tooth Fairy

Jeg har begejstret kastet mig over mine tre nyindkomne coming-of-age bøger, og den første var "The Tooth Fairy" af Graham Joyce. Den blev valgt udelukkende fordi jeg tilfældigvis så en anbefaling bag på bogen af selveste Stephen King; "One of the books that kept me going." Stephen King har i øvrigt selv skrevet en helt fantastisk coming-of-age novelle, "The Body", der handler om drenge, der på en udflugt bliver til små mænd. I kender den måske som filmen "Stand By Me", der er præcis lige så god som novellen - og det er lidt en sjældenhed i Stephen Kings univers. :) 

Lad mig sige det med det samme; jeg elskede "The Tooth Fairy". Da jeg først var kommet i gang, havde jeg svært ved at stoppe igen. Det var aldrig til at gennemskue, hvad der ville komme til at ske i den foruroligende historie, og det var noget af det jeg allerbedst kunne lide ved den. På overfladen er dette en helt normal coming-of-age historie om tre unge drenge, som man følger fra barndom op gennem teenageårene. Men i skyggerne gemmer the Tooth Fairy sig, og kun den ene af drengene, bogens hovedperson Sam, kan se hende. Denne tandfe lever mildest talt ikke op til forventningerne om eventyrets tandfe. Her er ingen lyserøde vinger, men derimod en beskidt, bandende, voldsom skabning, der får stor indflydelse på Sams opvækst. Hun kan være en ubehagelig og led lille satan, der dog også kan fremstå særdeles forførende og smuk (dette sker dog mest, når hun er jaloux på Sams kvindelige bekendtskaber). Det er aldrig helt til at finde ud af, om hun er virkelig, eller blot en del af Sams fantasi - men det gør blot fortællingen endnu mere interessant.  Kombineret med snak om dødssyge fritidsaktiviteter, venskaber, spirende kærlighed og alt, hvad der ellers hører opvæksten til, bliver "the Tooth Fairy" til en helt enestående bog.

Det var virkelig en spændende, bizar og velfortalt historie. Jeg glæder mig allerede til at læse den igen, og jeg kan mærke, at den godt kan gå hen og blive en favorit i min samling. Igen - mange tak for anbefalingen, Natascha Maja!

fredag den 11. marts 2011

At læse er at leve.

Selvom jeg oftest skriver om film og musik, er det bøgerne, der har den største plads i mit hjerte. Skulle jeg vælge ét favoritmedie, vil det altid blive det skrevne ord - i bøgerne finder jeg et univers, som jeg ikke skal dele med andre end karaktererne i historien. Selvfølgelig sætter jeg også stor pris på nogle gange at være alene, når jeg skal lytte til musik eller se en film, men jeg synes ikke helt, at det kan sammenlignes med den følelse af komplet dedikation jeg oplever, når jeg er kommet godt i gang med en rigtig god bog. Allerede da jeg var lille elskede jeg bøger så meget, at jeg lærte mig selv at læse før jeg startede i skole. Min mor var ved at læse "Det Lille Hus på Prærien" op for mig, men pludselig fortsatte jeg altså selv, og fra den dag var godnatlæsningen mest for hyggens skyld. Jeg har brugt oceaner af tid på både skole- og kommunebiblioteket (der senere blev min arbejdsplads), og jeg kan huske, at jeg fik lov til at låne bøger fra "ungdomsafdelingen" allerede da jeg gik i femte klasse - for jeg havde simpelthen støvsuget børneafdelingen for alt, der var bare den mindste smule interessant. En undskyldning til min tålmodige søster er nok også på sin plads, eftersom jeg gennem hele vores opvækst konsekvent har haft næsen begravet i en bog; på alle ferier og familiebesøg var jeg virkelig en kedelig storesøster. Jeg beklager! :)

Min egen samling bøger er støt voksende, hvilket snart bliver problematisk, da jeg sådan set ikke har mere plads i reolen. Det afholder mig dog ikke fra at udvide, og senest har jeg købt tre coming-of-age bøger, som Natascha Maja har anbefalet på sin blog. Til en samlet pris på sølle 70 kr kunne jeg ikke lade være, og jeg er gået godt i gang med den første, der helt sikkert får en anbefaling med på vejen, når jeg engang er færdig.

torsdag den 3. marts 2011

1. Jimmy Nielsen

Nummer et bliver ALDRIG overgået. Den Hvide Puma, Jimmy Nielsen. Hvad kan jeg næsten sige? Jimmy er sammen med Lynge Jakobsen selve personificeringen af AaBs sjæl -de er begge så nordjyske, så flinke og sympatiske og (for det meste) utrolig dygtige til deres arbejde. Jimmy har været min favorit lige siden jeg først begyndte at interessere mig for fodbold i efteråret 1999 - min allerførste kæreste var nemlig AaB-fan, og på væggene på hans værelse hang virkelig mange AaB og Arsenal plakater. Jeg var kæreste med Kenneth i fire måneder, men AaB har jeg elsket lige siden. Sammen med min far, hans kollegaer og min søster begyndte jeg i de følgende år at frekventere Aalborg Stadion og skrive e-mails til Jimmys "hjemmeside", og han var altid SÅ sød til altid at svare. Han har fødselsdag samme dag som min kat Froy, hans datter (øverst til venstre) hedder Mille (mit yndlingspigenavn) og hans øgenavn er den Hvide Puma. What's not to love? Jimmy, jeg håber sådan du nyder dit USA-eventyr med din familie, og at du bliver målmandstræner i AaB når du engang vender hjem.  

2. Martin Pedersen

Nummer 2 på min liste er forsvarsspilleren Martin Pedersen, der er en rigtig Aalborg-dreng. Han spillede i klubben indtil 2009, og han er en af de mest loyale AaB'ere nogensinde. Det var derfor rigtig trist at se ham være nødt til at skifte til Vejle, da han ikke fik forlænget sin kontrakt i AaB. I næste sæson tørner han ud for Hjørring, så han kan flytte tilbage til sit elskede Aalborg. :) Han kan være en hård spiller, og han har trukket en del mere eller mindre fortjente røde kort. Det gør ham til en spiller, som modstanderen elsker at hade, men jeg synes bare, at han er AWESOME. Min søster og jeg mødte ham i 2009, da vi var til pokalfinale i Parken. Meget symptomatisk er mit fjollede grin og dertilhørende dobbelthage; jeg var vist lidt benovet over endelig at hilse på den bette knægt. :)

3. Danny Califf

På lørdag starter Superligaen igen, og eftersom Sofisten her har sat ord på de fleste af mine tanker omkring de næste 14, uhyggeligt spændende kampe, laver jeg her en lidt tilbageskuende, nostalgisk og mere kvindevenlig optakt. (Læs: en undskyldning for at vise billeder af pæne mænd). Det er langt fra alle fodboldfans, der kan forstå idéen i at have en yndlingsspiller, men med min fortid som ivrig autografjæger (ikke altid heldigt kombineret med typiske fnisende teenagepigetræk) kommer det nok ret naturligt til mig, det der med at have favoritter. Mine tre all-time-faves er desværre ikke at finde i AaB længere, men det skal ikke afholde mig fra at hylde dem lidt.

Nummer 3 på listen er amerikanske Danny Califf, der spillede i klubben fra 2006 - 2008. I mine øjne vendte han derefter direkte hjem til USA, hvor han nu spiller for Philadelphia Union - jeg vil helst fortrænge, at han skiftede til hadeklubben FC Midtjylland efter at være blevet dansk mester med AaB i 2008. Jeg kan godt mærke, at jeg er i farezonen til den levende kliché om kvindelige fodboldfans ved at vise billeder af halvnøgne fodboldspillere, men HELT ærligt; Danny Califf kan godt få mig til at føle mig som en teenager igen. <3 Han spillede sig ind i mit hjerte ved at være utrolig sympatisk, en virkelig god forsvarsspiller (jeg har et eller andet for forsvarsspillere...) og uden sammenligning den lækreste mand i dansk fodbold nogensinde. Håber du er tilfreds i USA, surfer-dude!