torsdag den 18. august 2011

weeds

I de gode gamle dage - sæson tre - hvor Celia stadig var med (yderst til venstre).
Weeds anno totusindeogtolv
Mine nye favoritter - Silas og Shane Botwin
En af mine længerevarende tv-serie-obsessions er Weeds, som jeg har fulgt siden starten i totusindeogfem. De første tre sæsoner ligger virkelig i den øverste ende på skalaen over underholdende tv; skønne Mary-Louise Parker begynder at sælge marihuana for at forsørge sine to sønner efter mandens uventede død, og det er rørende, medrivende, eksplicit og virkelig, virkelig sjovt. Jeg har sjældent set så absurde karakterer i en tv-serie, og jeg har endnu sjældnere haft samme had-kærlighedsforhold til samme karakterer - jeg ELSKER f.eks Celia Hodes, der giver sin tykke datter afføringsmidler, så hun kan tabe sig. Det er meget grænseoverskridende, og det er meget godt. 

Sæson fire og fem var en forvirrende omgang, hvor jeg havde mere og mere svært ved at identificere mig med og sympatisere med Mary-Louise Parkers rolle, Nancy Botwin. Hun træffer simpelthen nogle helt ulogiske og åndssvage valg (altså, som i MERE ulogisk og åndssvagt end at begynde at sælge stoffer i det hele taget...), og hun var rent ud sagt skide irriterende. Det har dog ikke afholdt mig fra stadig at følge med, for serien er bestemt stadig underholdende, og det er ikke første gang jeg har oplevet en tv-serie falde lidt i kvalitet efter et par sæsoner. Og i sidste års sæson seks begyndte karaktererne igen at udvikle sig - min nye favorit er HELT klart Shane Botwin, der er gået fra at være en lille møgunge til en ret lækker og afbalanceret psykopat - ligesom også storebror Silas har fået lidt mere personlighed.

Nu er sæson syv i fuld gang, og uden at komme med alt for store spoilers, klæder det virkelig serien at få nogle nye locations og springe lidt frem i tiden. Andy, Shane og Silas har boet tre år i København(!), og selvom deres referencer til danske navne og skikke er direkte forkerte, så har de trods alt tjek på deres viden om Christiania - hvilket vel må siges at være det vigtigste i denne sammenhæng. Det er i hvert fald nok til at gøre mig glad og sært stolt af at være dansker, for en gangs skyld. Men det varede ikke evigt -  nu hedder scenen New York, og sæson syv er indtil videre den bedste i flere år. Det skulle efter sigende også være den sidste - og det synes jeg egentlig virker helt rimeligt. Giv os en killer afslutning og slut med manér, tak!   

3 kommentarer:

  1. (Nu må vi se om mine kommentarer faktisk går igennem. Jeg har i snart tre uger forsøgt at kommentere, men der har været fejlmeldinger hver gang...suk).

    Jeg har skulet til Weeds i sååå lang tid, men B og jeg har brug for en ny serie - og jeg tror, du har fået mig overbevist! Det gode er jo så at den har været i gang i så lang tid, så den ikke pludselig slutter (her refererer jeg til de nye serier, man bliver afhængig af, og så er der kun 12 afsnit...)

    SvarSlet
  2. HURRA! Jeg ELSKER kommentarer! :)

    Weeds er altså ret godt. De første tre sæsoner især, og når fjerde er startet, er man alligevel blevet fanget af det, og lader sig ikke synderligt mærke af et lille formdyk. ;) God fornøjelse!

    SvarSlet