torsdag den 19. juli 2012

Stephen King - Misery

For en måneds tid siden genså jeg filmatiseringen af Misery sammen med Rannvá, og siden har jeg også genlæst den relativt korte roman. Mange kender historien om den succesfulde forfatter Paul Sheldon, der kører galt under en snestorm og bliver reddet af sygeplejersken Annie Wilkes, der dog viser sig at være skingrende sindssyg, hvilket er mildest talt ubehageligt. Rob Reiner, der også er manden bag den fantastiske filmatisering af Stand By Me, kastede sig over projektet i 1990, og her har vi efter min mening med en af de bedre Stephen King-filmatiseringer at gøre.

Kathy Bathes er helt formidabel som Annie Wilkes. Hun er virkelig uhyggelig, fordi hun virker så oprigtig skør i bolden. Hun er umulig at rationalisere med og komplet uforudsigelig, og James Caan gør som Paul Sheldon et rimeligt arbejde med at være målet for hendes sindssyge. Jeg tror den generelle holdning er, at han også spiller ret godt, men for mig er han bare lidt for... halvfemser i sit skuespil. Annie Wilkes er selvproklameret "number one fan" af Paul Sheldon, og hun bliver komplet ulykkelig da hun opdager, at Paul har slået hendes yndlingskarakter Misery ihjel. Hun tvinger ham til at skrive en ny roman, hvilket også er et lille stik fra Kings side - han følte pres fra sine constant readers om hele tiden at skulle skrive videre på Dark Tower-serien. Jeg kan godt forstå dem lidt dog, jeg kan virkelig ikke vente til næste bog i "A Song of Ice and Fire" udkommer.  

En personlig anekdote; min far og jeg (og sidenhen min søster) har altid nørdet Stephen King. Da jeg gik i niende klasse, gik Misery som teaterstykke i Aalborg, og det skulle min far og jeg naturligvis se. På vej ind til stykket møder jeg min første kærestes forældre, som jeg ikke havde set siden jeg ikke længere ville være kæreste med deres søn et år tidligere. De syntes helt sikkert bare, at det var hyggeligt at se mig, men jeg kunne KUN tænke på, at jeg havde gjort deres søn så ked af det. Derfor kan jeg nærmest ingenting huske af selve stykket - men bogen er ideel som teaterstykke (selvom jeg ikke er ubetinget begejstret for det medie...), da det meste af handlingen foregår omkring kun to personer i ét rum.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar