mandag den 15. oktober 2012

True Blood

De sidste par måneder har jeg set alle fem sæsoner af True Blood. Jeg har gemt på serien længe og virkelig glædet mig til den, for manden bag er selveste Alan Ball, der også har lavet min yndlingsserie Six Feet Under. Men som datter af en mand, der har (haft, i hvert fald) en stor interesse i alt fra vampyrer til varulve, var jeg også noget skeptisk, for jeg har en helt klar holdning til hvordan en vampyr skal være. Noget min søster og min far altid kan diskutere, er netop de falske, glitrende vampyrer i Twilight, som jeg altså heller aldrig har været begejstret for. I det hele taget gør vampyrer sig sjældent godt på tv, så jeg havde også lidt bange anelser før jeg startede True Blood.

True Blood er en solid og underholdende serie, men det er ikke blevet en af mine favoritter. Jeg elsker, at den foregår i Louisiana, som jeg enormt gerne vil besøge, og faktisk synes jeg, at vampyrerne er ganske troværdige. Varulvene er endnu bedre, og meget mere realistiske end de overdimensionerede computermonstre man ofte ser. Rent visuelt er jeg virkelig begejstret, det er mere handlingen og især hovedpersonerne, der trækker serien ned for mig. Sookie lærte jeg aldrig at elske, og Tara er sindssygt irriterende. Vampyrerne fungerer som sagt ret godt, med undtagelse af Bill, der var nogenlunde i starten - men jeg finder det altså utroværdigt, at en så gammel vampyr er så omskiftelig af sind. Sidekaraktererne er straks bedre - mine favoritter er Pamela og Jessica - og selvfølgelig Godric, omend hans rolle er lille. Men der er også et par gode karakterer blandt de dødelige - Jason, Lafayette og Hoyt er alle ret fantastiske på hver deres måde. 

Første sæson fangede mig ikke rigtigt. Jeg blev først overbevist af en forrygende anden sæson, en hæderlig tredje og en rigtig god fjerde. Femte har været den dårligste af dem alle, desværre, med Scott Foley (Noel fra Felicity...) i en underlig og ligegyldig sidehistorie med den ellers sympatiske Terry Bellefleur. Og så må de godt snart slappe lidt af med alt det sex, dér. Vi har forstået det, det er modigt og vildt at vise på tv, og bevares - det er da godt udført. Men det bliver lidt trættende i længden når halvdelen af dialogen foregår lige op til, under eller efter samleje. Alt i alt har jeg været meget godt underholdt, og jeg skal også se sjette sæson næste år - men jeg venter ikke på den som jeg venter på Game of Thrones, Breaking Bad og Fringe.    

8 kommentarer:

  1. Ja, altså jeg er jo bare fan langt ind i blodet (høhøh).

    Jeg så første sæson og så læste jeg alle bøgerne, 10 eller 11 stks. Altså de er jo så let læste at det ikke tog længe.
    Bøgerne gjorde at jeg holdte mere af serien, fordi jeg kender dem derfra. Og plottet i bøgerne er noget bedre. Og når det så er sagt, må jeg jo indrømme at det er jo meget blødt. Det er ikke ligefrem højkulturel læsning/serie seeri, men nogle gange er det godt at lade sig svælge lidt i billeder og let underholdning. Serien er min guilty pleasure, for det er ikke tit jeg gør mig selv til fan af så let fordøjeligt materiale ;)
    Og husmoderporno tingen. Den hører lidt til den her genre, i mine øjne.

    Jeg har ikke set sæson 5 endnu, da jeg ikke streamer serier, men jeg er nu spændt.
    Dejligt at høre lidt fra en der ikke bare er fan.

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. *Altså kender personerne bedre fra bøgerne.
    Tara er slet ikke så meget med i bøgerne. Synes også historien om hende og Mariann i tv udgaven er trælleren. Den er ikke i bøgerne( på samme måde).

    SvarSlet
  4. Min bedre halvdel er også af læst-alle-bøgerne/set samtlige sæsoner typen. Ifølge hende er bøgerne bedre og mere fantasyagtige (hvilket er et plus for mig). Plus at Eric er markant sjovere og mere sexet. Hmmm.

    Har selv kun set de tre første sæsoner. Er meget enig i din analyse. Historien er substandard, men persongalleriet og lokationerne til tider er sublimt. Det er de små detaljer, hvor serien går i overdrive. Som når Russells elskede skylles ud i vasken. Som når Sookie kalder Sam i hundeform for Dean (hej Supernatural!).

    Men: det er mest en nice to watch end need to watch.

    SvarSlet
  5. fasterfis: Jeg er også blevet anbefalet bøgerne flere gange, og dem der har læst bøgerne, er også ofte dem der holder mest af serien. Havde også overvejet at læse dem inden, men der har lige været så meget andet, og nu skulle det være. :) Og hey - jeg forstår godt det med guilty pleasures, jeg har rigtig mange, og det er ikke derfor jeg ikke er helt begejstret. :) Måske har du ret med husmoderpornoen. Det er efterhånden bare liiiige i overkanten...

    Kåre: Det lyder til, at det er en klar fordel at læse bøgerne først. Mere fantasy ville bestemt også tiltale mig, selvom jeg ikke er så velbevandret i dét univers. Nice to watch frem for need to watch - det er ret præcist beskrevet.

    SvarSlet
  6. Hvor er det dejligt at jeg ikke er den eneste der ikke rigtig har connectet med hovedpersonerne. Jeg har ikke set sæson 5 endnu, men så de første 4 i rap fordi jeg var syg, og jeg synes det er godt, bare ikke fantastisk. Jeg er så meget glad for Eric :)

    SvarSlet
  7. .. og jeg er lige gået i gang med Six Feet Under og er heeeeelt solgt, selvom det er et lidt følsomt emne til tider.

    SvarSlet
  8. Stine, jeg har også set alle sæsonerne meget hurtigt efter hinanden - det er svært at stoppe, når man først er gået i gang. Eric er jeg også svært glad for. :) Fedt med Six Feet Under, det er jo SÅ fantastisk. Og hårdt at se. Jeg græder næsten konstant når jeg ser det - kan slet ikke forestille mig at se det igen, når min mor engang ikke er her mere.

    SvarSlet