søndag den 28. oktober 2012

Wilfred

På Rannvás opfordring har jeg på rekordtid pløjet mig igennem to sæsoner af Wilfred, der er en amerikansk dark comedy, hvilket faktisk er en ganske præcis beskrivelse af serien. I første afsnit ser vi nemlig Ryan (Elijah Wood) forsøge at begå selvmord med en cocktail af piller. Det lykkes ham ikke, og dagen efter ringer den søde nabo på døren og spørger om ham kan passe hendes hund, Wilfred. Problemet er bare, at Ryan (og seerne) ikke ser en hund, men derimod en mand i hundekostume, der taler til ham med australsk accent. Så er scenen ligesom lagt, og det bliver kun bedre som historien og karaktererne udvikler sig.

Wilfred er enormt hundeagtig. Nogle af de sjoveste scener viser en forstyrret, ivrig og mistroisk Wilfred, der ikke kan acceptere naboens dreng og dennes troldmandsagtige kunstner med en tennisbold. Han er også enormt glad for at snaske i ulækre ting (hvilket tager brodden af en ellers ret rørende scene, hvor Ryan er gået kold i sin sofa og har kastet op ud over sig selv - og Wilfred spiser det med kinesiske spisepinde), og så elsker han at hade katte, hvilket er udgangspunktet til et af mine yndlingsafsnit. Han er også konstant liderlig - han overfalder oftest en forsvarsløs, udstoppet bjørn, men som han siger - og ivrigt demonstrerer, har han jizzet på næsten alle overflader i huset. Men Wilfred har også meget menneskeagtige karaktertræk, i hvert fald i Ryans hoved, hvor de bruger timevis i kælderen med en bong, ryger sig skæve og forestiller sig helt vanvittige ting.  De bliver hurtigt uadskillelige, Ryan er arbejdsløs, og naboen Jenna vil ikke lade Wilfred være alene hele dagen, og det virker egentlig til at være meget godt for Ryan at være lidt mere spontan og social, hvilket Wilfred opfordrer ham til.

Men Wilfred gør også enormt mange ting, der ikke altid er til Ryans fordel. Nogle gange når pinligheden Klovn-lignende højder, for Wilfred får altid afsløret godt gemte hemmeligheder eller framer Ryan for ting, han ikke har gjort. (eller har gjort, men er sluppet godt fra.) Det er interessant at tænke på, at Wilfred nok er en del af Ryans underbevidsthed - der er virkelig mange tegn på mental ustabilitet hos den stakkels knægt, men han er godt nok god til at bringe sig selv i problemer, hvis Wilfred virkelig bare er en almindelig hund. Og det er der altså rigtig meget der tyder på. De to sæsoner forsvandt på et øjeblik, for jeg blev virkelig grebet af Ryans historie. En klar anbefaling herfra!

4 kommentarer:

  1. Den serie lyder jo intet mindre end fantastisk!

    SvarSlet
  2. Den er også ret fantastisk. Tror godt du vil kunne lide den. :)

    SvarSlet
  3. Virkelig nice, god humor og fantastiske Elijah Wood <3 Han er lidt af en yndlings hos mig, hihi :)

    SvarSlet
  4. Ja, jeg er altså også svært glad for lille Elijah. :)

    SvarSlet