søndag den 6. januar 2013

I'd like to tell you everything I see

Som tidligere nævnt har dette efterår været ret mindblowing på tv-seriefronten. Der er kommet nye afsnit af mange af mine favoritshows, og jeg bliver simpelthen nødt til at knytte en kommentar til udviklingen i flere af de afsindigt spændende storylines. Dette indlæg vil i modsætning til mine generelle beskrivelser af tv-serier være ganske spoiler-inficeret, så læs kun med, hvis du er godt opdateret! Dette er kun indlæg nummer et af to, for sæsonen er faktisk ikke slut endnu. I skrivende stund venter jeg på de allersidste afsnit nogensinde af Fringe; jeg venter på nye makabre absurditeter i American Horror Story, og jeg glæder mig sådan til at se noget mere til Leslie i Parks and Recreation og Jess i New Girl. Mere om det senere. 
To af de helt store oplevelser dette efterår har været Battlestar Galactica. Dette er dog ikke en ny serie, og den fortjener desuden sit helt eget indlæg, så den er ikke med her. (Girls fortjener også sit eget indlæg, og der kommer desuden ny sæson lige om lidt, så den venter jeg også lidt med.) I stedet vil jeg starte med at nævne The Walking Dead, der med de første otte afsnit i tredje sæson er tilbage til første sæsons intensitet, spænding og enormt flotte og ulækre zombier. Jeg er virkelig imponeret af den høje gore-faktor - det er altså utrolig blodigt og voldsomt tv, men jeg klager naturligvis ikke. Min yndlingskarakter Daryl fortsætter sin ufatteligt heltemodige adfærd, og Carl er gået fra at være verdens mest irriterende møgunge til at være en cool lille fyr, der bliver tvunget til at gøre helt unævnelige ting. Den nye setting i fængslet giver virkelig mulighed for nogle interessante sidehistorier, og der er altså ret uhyggeligt i de mørke, labyrintagtige gange. Andrea er tilbage. Sammen med en mørk ninjapige, der har uskadeliggjort sine to zombiebrødre(?) og bringer dem med overalt. Det er godt hun er med, for Andrea er godt nok en irriterende karakter, men hun er med til at gøre udviklingen i den temmeligt skræmmende by Woodbury interessant for os. Alt i alt er jeg meget tilfreds med sæson tre indtil videre, og jeg glæder mig til februar, hvor de sidste otte afsnit bliver sendt.
Dexter har jeg endnu ikke skrevet om på bloggen, og det er egentlig også forkert, men det skyldes nok at serien aldrig for alvor har fået sit tag i mig, og den har haft svært ved at hamle op med de andre stærke serier på min top 25. I de sidste to sæsoner, nummer seks og syv, har den dog virkelig oppet sig. Sjette sæsons storyline med The Doomsday Killers var helt fænomenal, og det var lidt svært at omstille sig til at se Edward James Olmos som kaptajn på Battlestar Galactica efter at have set ham være den sindssyge James Gellar, der arrangerer sine mordofre i tableauer illustrerende forskellige bibelscener. Især "The Four Horsemen of the Apocalypse" er for vild - med heste, der kommer travende roligt ind af en villavej, bærende forskellige kropsdele. Og sæson syv! Oh boy. Dexters søster Debra har alle dage været en af mine favoritchicks i tv-serier, og nu kommer hun for alvor på banen med en helt uventet agenda. Hvert eneste afsnit har været nervepirrende fra start til slut, og jeg glæder mig faktisk til sæson otte, selvom jeg aldrig havde troet jeg skulle høre mig selv sige det om nogen serie. 
De første otte afsnit af femte og sidste sæson af Breaking Bad løb over skærmen i efteråret, og det var som ventet en ganske hæsblæsende og medrivende omgang. Min første indskydelse var at blive glad for at se gode gamle Landry fra Friday Night Lights i rollen som Todd, men hans stunt i ørkenen ved togrøveriet var not cool. Og så er Walter jo tydeligvis blevet sindssyg. Hvad blev der af at stoppe mens legen er god? "I'm in the empire business..." Det er blevet virkelig svært at holde af ham, men det er også en af seriens forcer - man har skiftende sympati for de forskellige personer hele vejen igennem. Det kan godt være, at Skyler er sindssygt irriterende, men hun er samtidig den eneste, der reagerer nogenlunde normalt. Jeg er godt nok spændt på, hvordan det hele ender. 
Black Books er ikke ny, men kørte i tre korte sæsoner fra 2000 - 2004. Jeg har set den lidt indimellem det andet, og det har været en fin adspredelse, men ikke meget mere end det. Den britiske serie er blevet mig anbefalet fra flere sider, og jeg har længe glædet mig til at se den, men jeg synes bare der findes så meget derude, der er bedre. Måske virker den allerede en smule forældet - jeg ved bare, at hvis jeg skal se en lækker, mørkhåret englænder (eller irlænder i Bernards tilfælde) og hans kiksede, langhårede ven arbejde i deres lille, quirky butik, vil jeg til enhver tid foretrække The Mighty Boosh.  

4 kommentarer:

  1. ih, jeg er også helt vild med Walking Dead, Dexter og Breaking bad.. viiildt fede serier! Det tog Mig et par afsnit Af blive fan af Black Books, men nu elsker jeg det! Glæder Mig enormt Meget til sæsonafslutningen af Walking Dead! Og Jeg synes også at Andrea er skide irriterende:O) God søndag

    SvarSlet
  2. Det er nemlig nogle sindssygt gode serier! Læste lige din optakt til syvende sæson af Dexter - ret godt klaret at beskrive så meget med så få ord, hehe. Og godt jeg ikke er alene om at synes Andrea er irriterende! Og tak! :)

    SvarSlet
  3. Black Books > Mighty Boosh. Sorry. :(

    (Men begge er selvfølgelig geniale. Vil gerne snart se Mighty Boosh igen.)

    SvarSlet
  4. Der er da ikke noget at undskylde, Chrelle! Hver sin smag. Vidste jo også godt, at du har det sådan. :) Lad os tage en runde Mighty Boosh når vi har været ude at spise. Snart.

    SvarSlet