fredag den 11. januar 2013

throw away those dreams and dare

I dag har Nanna og jeg været en tur på Arbejdermuseet lige ved Nørreport. Vi har begge været der tidligere med vores familier, men det er godt nok ved at være ret mange år siden, så et nyt besøg var på sin plads. Vi måtte slippe femoghalvtreds kroner pr. mand (med studiekort, ellers femogtres), og det er måske lige i overkanten i forhold til udstillingens omfang, men indholdet af den kan jeg tilgengæld ikke klage over. Det er så fascinerende lige at blive mindet om, hvordan tingene forholdt sig for hundrede og halvtreds år siden, hvordan to voksne og otte børn kunne bo i en et-værelses lejlighed, og hvordan arbejdsløsheden nåede over fyrre procent i starten af trediverne. (Danmarks Statistik siger noget lidt andet til det tal, men I'm just telling you what I saw today.) Historien om Danmarks arbejderbevægelse er også utroligt interessant, og det er skønt at se hvordan de røde faner har vajet op gennem tiden. Museumsbutikken er fyldt med 'gammelt' legetøj, optryk af plakater og postkort, samt bøger og slikkepinde. På første sal kan man også få sig en kop kaffe med erstatningspulver og et stykke kage, og det var lige hvad vi gjorde, da vi havde været igennem hele udstillingen. Ifølge Nanna smagte kaffen elendigt, så det er nok meget godt hun ikke levede under krigen. Kiksekagen var god - og min cola selvfølgelig også - og her var priserne ganske rimelige; ti kroner for et stykke citronkage, femten for et stykke kiksekage. Vi sluttede vores hyggelige møde med smagsprøver i overflod i Torvehallerne inden jeg tog hjem til en lille lur, og nu skal jeg lave en porretærte til min sultne kæreste, der snart kommer hjem fra arbejde. 

7 kommentarer:

  1. Vi var der med Detlef for et par år siden. Den kiksekage er simpelthen genial! Haps.

    SvarSlet
  2. Lov mig at der skal vi hen næste gang jeg kommer på besøg :)

    SvarSlet
  3. kiksekage! må man godt købe den, selvom man ikke betaler indgang? jeg kan også godt lide det museum. og plakaterne. og nannas udtryk. minder mig lidt om riley: http://25.media.tumblr.com/tumblr_kztdzacqs61qz82gvo1_500.jpg

    SvarSlet
  4. Haha. Sikke en slående lighed mellem mig og hunden. Jeg ligner virkelig ikke en der er helt tryg ved kaffe-situationen. Man skal betale indgang for at få kiksekage, men de har en restaurant, hvor man kan komme ind uden at gå gennem museet. Der kan man få "Gammel ost" til 89 kroner.

    SvarSlet
  5. Jeg vil gerne komme og få kiksekage og gammel ost!

    SvarSlet
  6. Jeg synes, du ser meget tryg ud, Nanna. Faktisk ser du helt lykkelig ud. Kaffe og kage og en dejlig varm sweater, yes!

    Det ser mega hyggeligt ud. :)

    SvarSlet
  7. Alle skal med på museum og spise kiksekage! Det var nemlig bare så hyggeligt. Nanna, jeg kan godt lidt se ligheden med hunden, men jeg synes nu også du ser ganske tilfreds ud. :)

    SvarSlet