fredag den 18. januar 2013

who knows exactly what I'm after

Har haft en række rolige dage. Computerproblemerne har været stressende, men det har altså været det mindste problem, og jeg har løst det på allerbedste vis - ved at købe en ny computer. Min MacBook-model var ved at udgå allerede da jeg købte den i nul-otte, og jeg trængte virkelig til en større harddisk og en hurtigere processor. Har ikke fået taget et billede af vidunderet endnu, men jeg er allerede meget begejstret. Ellers har jeg gået nogle lange ture, for jeg har lovet mig selv, at jeg skal være udenfor i minimum halvanden time om dagen - undtagen de dage jeg arbejder. Det er godt for mig at være lidt ude, også selvom solen ikke altid er fremme. Jeg har det meget godt i de her dage. Jeg er langt fra glad hele tiden, men jeg bliver heller ikke rigtig rigtig ked af det så tit. 

2 kommentarer:

  1. Er jeg den eneste der får lyst til at hoppe i vandet når jeg ser de her billeder? :)
    Ny computer gør glad. Elsker allerede min lidt, selvom jeg føler mig lidt utro mod Maccie også... Kom snart ud igen, så kan vi gå lidt udenfor.

    SvarSlet
  2. Nej, jeg havde virkelig meget lyst til at hoppe i vandet, da jeg stod ude på broen. Isør efter vores vinterbadnings-snak. Ja, jeg er virkelig glad for computeren allerede. Overvejede meget at købe en MacBook igen, men nu tror jeg vi prøver en PC lidt. Og tak, det vil jeg gerne.

    SvarSlet