lørdag den 9. februar 2013

Battlestar Galactica

Jeg har slet ikke fået fortalt om Battlestar Galactica, som min kæreste og jeg så i efteråret. Det er en forglemmelse, for jeg blev virkelig positivt overrasket over denne serie, som jeg helt ærligt havde ret lave forventninger til før vi satte den på. Min kæreste fik lov at vælge denne gang, og så blev det altså noget med spaceships, som jeg er langt mindre begejstret for end dragons and direwolves. Men jeg gav det en chance, og jeg blev hurtigt opslugt af BG, der teknisk set også er et postapokalyptisk drama, hvilket altid scorer højt i min bog. Der er ingen spoilers i denne lille anbefaling, så alle kan roligt læse med. (Men jeg spoiler meget gerne i kommentarfeltet bagefter, hvis nogen skulle have lyst til at diskutere BG...)

Menneskeheden i en anden dimension (eller galakse eller noget andet overraskende) der ligner vores til forveksling, er nået noget længere i teknologien end os og har skabt cylonmodellen, en race af superrobotter, der med tiden gjorde oprør og bosatte sig et ukendt sted i universet. Nu er de tilbage; de har bombet alle planeterne og kolonierne til ukendelighed, og de sidste nogle og fyrretusinde mennesker tilbage befinder sig nu på en flåde ledt af krigsskibet Battlestar Galactica. De er i en evig søgen efter en ny beboelig planet, og nogen har hørt om et sted, der kaldes Jorden... Lige fra afsnit et udfolder historien sig i et hæsblæsende tempo, og et afsnit uden et cylonangreb, vandmangel, forrædderi eller andet skelsættende er virkelig en sjældenhed. Især en af de fire hovedkarakterer, den til tider ret irriterende kamppilot(ind)e Starbuck, må siges at udsættes for så mange vanvittige ting, at det tangerer Kelly Taylor fra 90210-lignende højder. Men det gør ikke noget, for hele rammefortællingen foregår trods alt også lidt uden for vores normale referencezone... De andre hovedpersoner er alle ret sympatiske karakterer og består af kaptajnen for flåden Will Adama (Edward James Olmos, the Doomsday Killer fra Dexter...), koloniernes præsident Laura Roslin, der er konstant døende af kræft (men alligevel i stand til at udføre utroligt mange  krævende opgaver - noget, jeg normalt ikke ville lade mig irritere af, men jeg så serien under min mors sygdom, hvilket gjorde jeg nok lagde lidt ekstra mærke til det), samt videnskabsmanden/politikeren/altmuligmanden Gaius Baltar, der er en evig kilde til underholdning. 

Derudover findes et hav af mindre karakterer, der for det meste er ret vellykkede. Persongalleriet er i det hele taget en af seriens forcer, og også cylonmodellerne er totalt spot-on - især den overjordisk tiltrækkende Number Six (spillet af modellen Tricia Helfer, den smækre blondine på billedet). Det er et superfedt twist at den nye cylonmodel er en tro kopi af mennesket, og at alle kan være en ikke-aktiveret cylon. Det skaber naturligvis mistro og panik på hele flåden, og de trækker godt nok tiden ud med at afsløre, hvem de tolv modeller er. Min favorit, cylon eller ikke cylon, er chefmekanikeren Galen Tyrol, flådens repræsentant for arbejderklassen (jeps, der er også plads til strejke og fagforeningssnak i BG). Han må også gå grueligt meget igennem i løbet af seriens fire sæsoner, og kan ikke rigtig siges at have held i kærlighed. En anden favorit er løjtnant Felix Gaeta, der dog lider under seriens allerstørste minus - det er meget tydeligt at historien blev udviklet løbende, og der rettes åbenlyst ind undervejs, hvilket som sagt især går ud over Gaeta, der flere gange optræder fuldstændigt uden for karakter. Det er en skam, det irriterede mig flere gange, men det ødelagde trods alt ikke det samlede indtryk af en serie, der kan noget helt andet end de fleste andre. 

Når jeg engang får opdateret min top-25 over tv-serier, ender Battlestar Galactica nok på en relativt høj placering - måske endda i top ti. Jeg havde frygtet fire sæsoner a la Star Wars (som jeg helt ærligt finder ret elendigt; nok fordi jeg ikke har et nostalgisk forhold til det overhovedet...), men det var slet ikke tilfældet - her er ingen mærkelige aliens eller irriterende robotter med engelsk accent, og det gør hele oplevelsen meget lettere at fordøje. Og når der endelig ER ildkamp i rummet, er det sindssygt flot. Derfor kan jeg også anbefale serien til langt de fleste - selv Jimmy er fan - for man behøver ikke være sci-fi-nørd for at holde af Battlestar Galactica. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar