torsdag den 2. januar 2014

The Wire

I løbet af sommeren besluttede min kæreste og jeg os for endelig at se The Wire, som vi har hørt så uendelig meget godt om fra mange forskellige kanter. Sammen med blandt andre Six Feet Under var serien med til at gøre formatet socialt acceptabelt blandt den brede befolkning; det var en serie der ville noget, og ikke bare hjernedødt tidsfordriv. Det er virkelig også en utrolig velskrevet, velcastet og veludført produktion, der fik mig til at bryde mit løfte om aldrig at se en rigtig politiserie; fra hvilken kategori X-Files og Fringe naturligvis er undtaget, da det overnaturlige element her er langt vigtigere. The Wire er derimod meget realistisk og holder sig inden for virkelighedens rammer hele vejen igennem, og jeg fandt meget hurtigt ud af, at den var meget mere end bare endnu en politiserie. 

Serien startede i 2002 og kørte i fem sæsoner med skiftende fokus i hver sæson. Første sæson - der også er en af de bedste - fortæller historien om den ulovlige handel med stoffer, og om alle de mennesker det påvirker; lige fra den laveste (og elskelige) narkoman Bubbles over pusherne og deres bagmænd til de politimænd, der forsøger at holde det hele på et tåleligt niveau. I en af de gennemgående hovedroller ses politimanden Jimmy McNulty, der er en meget sympatisk, omend langt fra fejlfri karakter. Han kæmper ikke bare med lovovertrædelserne på gadeplan, men også mod stive, bureaukratiske systemer opretholdt af gammeldags politikere, der har mere travlt med politiske studehandler end at varetage byens interesser. Dette aspekt af serien kan synes en anelse tørt - jeg er i hvert fald langt mere interesseret i, hvad der foregår på gadeplan. 

Fra narkomanerne på gadehjørnerne fortsætter de følgende sæsoner med et fokus på kampen mod narkotika, men set fra nogle helt forskellige perspektiver. Vi følger havnearbejderne, der kæmper for at beholde deres arbejde og føler sig presset til at modtage forsendelser med ulovlige stoffer; næste sæson byder på et indblik i skolesystemet, dernæst politik og hverdagen på en avisredaktion. Især skildringen af livet på gaden og de helt unge knægtes overlevelseskamp er utroligt rørende, og det er helt specielt at se dem blive ældre og indtræde i nye roller - på godt og ondt. Hele vejen igennem er karaktererne ægte; de ser almindelige ud, har almindelige problemer (og lidt til), og de handler troværdigt. I hvert fald lige indtil femte sæson, der i mine øjne er lidt en fuser. Den fungerer godt som afrunding på historierne om de karakterer, man har lært at elske og hade, men McNulty roder sig ud i noget helt vanvittigt, der er meget langt fra den realisme, serien ellers har lagt for dagen. Derudover er sidehistorien om avisredaktionen dødssyg og fyldt med usympatiske mennesker. Måske er det meningen. Det skal dog ikke ødelægge mit samlede indtryk af serien, der bestemt underholdte mig godt. 
Hvis ikke for andet, så skal man se The Wire for at stifte bekendtskab med en af TV's sejeste karakterer nogensinde, den shotgun-bærende, homoseksuelle, druglord-røvende Omar Little. Den mand er så gennemført cool, at det gør helt ondt. Omar er også en favorit hos selveste præsident Obama, der adspurgt om sin yndlingskarakter svarede: 'It's got to be Omar, right? That guy is unbelievable', og det har han helt ret i. Han er en totalt outlaw ligesom mange af de andre, men han har alligevel en form for retfærdighedssans, der gør ham særdeles sympatisk, og det er svært ikke at heppe på ham, når han drager ud på sine vanvittige, Robin Hood-lignende missioner. Michael K. Williams, der spiller Omar, er skuespiller, mens mange af de andre karakterer faktisk sætter ansigt på en virkelighed, de er meget bekendt med i forvejen. Tomboy-pigen Felicia 'Snoop' Pearson hedder det samme i det virkelige liv, hvor hun i øvrigt blev dømt for mord som fjorten-årig. Det er igen med til at forstærke den realisme, som folk påpeger som værende en afgørende faktor, når de igen og igen kårer The Wire til at være verdens bedste tv-serie. Det er en rigtig god serie, men jeg er langt fra enig i, at det skulle være den bedste. I virkeligheden ser jeg nok ofte tv-serier for at komme lidt væk fra hverdagen, og jeg foretrækker til hver en tid drager og zombier over fagforeningsfusk og byplanlægning (der trods alt ikke fylder ret meget i The Wire - det skal i hvert fald ikke afholde nogen fra at se den.)

7 kommentarer:

  1. Twin Peaks er vel også en politiserie. Den bedste af slagsen. Udover x-files.

    SvarSlet
  2. Altså. Det er vel lidt et stretch at kalde Twin Peaks for en 'rigtig' politiserie, er det ikke? Ellers er det selvfølgelig en af de bedste, ja. Skal vi ikke holde X-Files-marathon i stedet for Lost?

    SvarSlet
  3. Åh, jeg har næsten lige set x-files. Jeg ved heller ikke om Chrelle er med på den.

    Jeg ved ikke, hvad definitionen på en rigtig politiserie er. Ved du det? Jeg kan virkelig godt lide Forbrydelsen. Dét må vel være en rigtig politiserie. Og Rejseholdet.

    SvarSlet
  4. Ej, det var også bare lige en hurtig tanke. Men jeg har jo lige set Lost. ;) Nej, jeg aner ikke hvad definitionen på en politiserie er. Tænker bare, at dens helt primære fokus må være politiarbejdet. Det er Twin Peaks vel ikke (kun). Men Rejseholdet er! Og den havde jeg helt glemt. Shame on me. Forbrydelsen må jeg få set engang. Nu er jeg lige gået i gang med Matador, i det mindste.

    SvarSlet
  5. Weow! Matador er så god. Virkelig god. Dét er i hvert fald ingen politiserie.

    SvarSlet
  6. Haha! Nej, det ville være synd at sige. Jeg er på afsnit fire, og jeg er overbevist - det ER godt.

    SvarSlet
  7. Åh, det bliver så meget bedre, Tine. Bedre og bedre hele tiden.

    SvarSlet