mandag den 1. september 2014

another summer's passing by

Hvis jeg løfter min computer helt op under emhætten ude i mit køkken, kan jeg lige nasse mig til en enkelt streg wi-fi fra vores uvidende nabo, så på denne første efterårsdag kan jeg endelig dele et lille indlæg med jer. Siden sidst: 

...er jeg blevet stukket af en hveps for kun anden gang i mit liv. Jeg ventede på et tog på hovedbanegården, og hvepsen ville gerne lige have del i mit pølsehorn. Indtil den skæbnesvangre dag har det virket upåklageligt for mig bare at stå helt stille og ignorere de flyvende djævle, så jeg var ikke så bekymret, da dette eksemplar satte sig godt til rette på min finger. Indtil den lille satan altså ud af det blå stak mig på pegefingeren - lige der ved neglebåndet, hvor det gør allermest ondt. Det ser ikke ud af meget; billedet viser i hvert fald på ingen måde, hvor smertefuldt og frygtelig en oplevelse det var. Jeg havde enormt ondt af mit selv i dagevis, men det var heldigvis mens jeg var på besøg hos min far, der også syntes det var meget synd for mig. Min mor ville nok bare have sagt, at jeg skulle tage mig sammen, hvilket hun i øvrigt ville have haft helt ret i. 
...er AaB blevet ekspederet eftertrykkeligt ud af Champions League af et middelmådigt hold fra Cypern, og der blev desværre ikke lejlighed til at tage flere slørede fulde-fejringsselfies som dette, der er fra dengang vi snuppede The Double i maj. Nu skal vi spille Europa League mod nogle særdeles uinteressante modstandere, og i den hjemlige liga går det heller ikke for godt. Jeg er dog et stort nok menneske til at kunne ønske Brøndby tillykke med købet af Agger - det klæder den klub med nogle sympatiske spillere blandt alle idioterne. 
...har jeg set Patrick Wolf spille en fin lille koncert på Rådhuspladsen, der er et ganske ubarmhjertigt spillested, når kunstneren er alene på scenen og primært benytter sig af violin, klaver og harpe. Jeg ville helt klart hellere have set ham på Lille Vega, men i anledning af Copenhagen Pride skulle han altså frem i lyset. Han dansede rundt og gjorde sig til i en glimmercardigan og guldbukser, og han var et helt andet og gladere menneske end da vi så ham sidste år i Polen, hvor han var så frygteligt deprimeret efter bruddet med sin partner. Det musikalske indhold var denne gang dårligere, men showet i sig selv klart bedre, og det var fedt at høre ham opfordre til sammenhold i LGBT-miljøet, hvor der måske godt kan være en lille tendens til at diskriminere biseksuelle som ham selv. Det er aldrig blevet helt legitimt at være biseksuel - drengene får ofte at vide, at de bare ikke tør tage homo-skridtet fuldt ud, mens piger ofte beskyldes for at være opmærksomhedshungrende. Min egen biseksualitet snakker jeg af samme årsag ikke ret meget om - men nu har jeg altså også været kæreste med en mand de sidste syv år, så der har ikke været så meget at berette.  

4 kommentarer:

  1. Du er så sej! Det var bare lige det jeg ville sige! Hej hej.

    SvarSlet
  2. Åh, hvor er du bare sød, Lotte! Du er også mega sej! :)

    SvarSlet
  3. Jeg synes også du er sej!

    SvarSlet
  4. Der er heldigvis nok sejhed to go around, for du er også ret sej, Palle Plankeværk.

    SvarSlet