søndag den 7. september 2014

while chemicals danced on your head

En sen aften i sidste uge blev jeg vækket af et eksplosionsagtigt brag efterfulgt af lyden af klirrende og ødelagt glas, og det lød noget voldsommere end et af de kanonslag, de unge lømler tit fyrer af herude. Nede foran mit stuevindue - på den anden side af gaden - var der gået ild i en bil, og det gik ikke stille for sig; der kom hele tiden små, nye eksplosioner, og snart var der også ild i bilerne ved siden af. Der stimlede hurtigt en del mennesker sammen dernede, og jeg var selv lidt fascineret af det voldsomme syn og fandt mit kamera frem, men så var der en kvinde der skreg og græd, at der var nogen inde i bilen. Jeg fik det simpelthen så mærkeligt af at stå og kigge på det, gemt væk i mørket i min stue, men jeg kunne heller ikke kigge væk. Det føltes som en evighed inden brandvæsenet kom - selvom der reelt gik omkring fem minutter. Da brandmændene havde fået slukket det værste af ilden, lyste de ind i bilen, der heldigvis var tom; men jeg kunne ikke få den klamme følelse ud af kroppen i flere dage. Ild er noget af det mest uhyggelige, jeg overhovedet kan forestille sig, og jeg kan slet ikke overskue rygterne om en pyroman, der render rundt i kvarteret og sætter ild til biler. Lad lige være med det, tak.

I går var jeg også indblandet i en ulykke, omend en noget mindre voldsom og dramatisk en af slagsen. På min cykeltur på vej på arbejde blev jeg på Christianshavns Torv tacklet af en stiv grønlænder (beklager brugen af stereotyper, men jeg præsenterer bare fakta), der blev skubbet ud på cykelstien af sin ven, der var mindst lige så påvirket. Det resulterede i en tur i asfalten med skulderen først og hovedet bagefter, og jeg var både forslået, forvirret og forskrækket. Ingen hjernerystelse, heldigvis, men jeg tog alligevel tidligt hjem fra arbejde og tilbragte aftenen på sofaen i selskab med Rannvá, Harry Potter og thai-mad - den allerbedste kur. Og så har jeg fundet min cykelhjem frem igen, for nogle gange glemmer jeg lidt, at selvom jeg selv kører fornuftigt og forsigtigt, er jeg jo ikke sikret mod alle de andre idioter på vejene.

3 kommentarer:

  1. Cykelhjelm er godt! De fleste af os ligner kegler med knop når vi tager dem på. Men jo flere vi er, jo dummere ser de andre ud. Ok, min logik er lidt underlig... Jeg er træt. Er bare glad for du bruger hjelm!

    SvarSlet
  2. Klamme fulde mænd! De skal bare holde sig fra min søster!

    SvarSlet
  3. Lærke, jeg kan godt følge dig lidt. Lavede lige en ganske uvildig undersøgelse på vej på arbejde (i bussen) den anden dag - cirka hver fjerde brugte cykelhjelm, så man er da ikke helt palle.

    Mette, normalt har jeg faktisk en ret høj tolerancetærskel over for alkoholikerne på Christianshavns Torv - de gør jo ikke en flue fortræd, men det her var godt nok ikke så heldigt. Skuler lidt til dem, når jeg kører forbi nu.

    SvarSlet