tirsdag den 25. november 2014

Les Revenants

Efter tre fantasy/sci-fi-skuffelser med Invasion, Taken og Falling Skies, havde jeg brug for en succesoplevelse inden for genren og startede på den anmelderroste 'Les Revenants' fra Frankrig. Første sæson fra 2012 er på blot otte afsnit af hver en lille times længde, og anden sæson er stadig i støbeskeen, så det er bestemt ikke en serie, der har travlt. Det behøver den heller ikke have, for en af 'Les Revenants' største forcer er de helt langsomme og vidunderligt filmede øjebliksbilleder af livet i en lille, fransk bjergby, og jeg blev grebet lige med det samme. Skuespillet er troværdigt og godt over hele linjen; det franske sprog virker overbevisende for mig, og rammen om historien er så realistisk og jordnær, at det egentlig virker plausibelt da flere af byens afdøde beboere begynder at vende tilbage til de familier, de forlod mange år tidligere. 

Disse hjemvendte er naturligvis seriens omdrejningspunkt, og i første afsnit stifter vi bekendtskab med teenageren Camille. Først ser man hende blive dræbt i en voldsom busulykke på bjerget som trettenårig, og så ser man hende vende hjem fire år senere til den ældre tvillingesøster og et par forældre, der er blevet skilt. Camille føler sig lidt træt og går i seng, og moderen freaker lidt ud over det og ringer til lederen af den støttegruppe, hun er kommet i siden datterens død. Og så tager de det egentlig ret roligt. Indrømmet; af og til kan man godt sidde med følelsen af, at alle reagerer helt irrationelt - de må da for helvede sige til nogen, at deres døde datter er vendt tilbage!? Den manglende reaktion fra de efterladte er helt klart seriens største svaghed, men når det irritationsmoment er overstået, er det alligevel nogle meget rørende, hårde og hjerteskærende interaktioner mellem en pige, der ikke kan huske de sidste fire år og bare vil elskes, og hendes familie, der har virkelig svært ved at tackle situationen.  

Camille er ikke den eneste, der vender tilbage, og alle hjemvendte har deres helt unikke, spændende historie, der langsomt udvikler sig og afsløres. Og hvor man kunne savne en lidt større reaktion fra byens involverede indbyggere, reagerer den smukke natur i stedet ganske kraftigt; massedød blandt dyrene, strømafbrydelser og et alarmerende hurtigt faldende vandreservoir. Alle disse hændelser bliver præsenteret på en ganske underspillet måde, og min kæreste - der i øvrigt slet ikke var lige så begejstret som jeg - sagde, at hele stemningen virkede som noget fra en dansk krimi. Dem ser jeg nu ikke så mange af, men jeg tror godt, jeg ved hvad han mener med det, for der er skruet ned for alle special effects-parametre i serien, da historien er uhyggelig nok i sig selv. Det er helt klart en af grundene til, at den er så meget bedre end de tre serier jeg nævnte først - selvom det i virkeligheden er helt omsonst at sammenligne dem.

Uhyggen er som sagt en af seriens store forcer. Den lille dreng Victor er en af de mest skræmmende karakterer i nyere tv-historie, selvom og fordi han næsten aldrig taler, men bare kigger på én med kæmpestore, vidende øjne. Egentlig er disse hjemvendte døde jo zombier, men så langt fra de frådende, kødspisende monstre i The Walking Dead, at man ikke kan kalde dem det. Her opfører de sig næsten almindeligt og er sympatiske karakterer, der bare vil prøve at få et normalt liv tilbage. Man ønsker det bedste for dem, selvom der hele tiden er en uhyggelig undertone og en følelse af, at noget kommer til at gå helt, helt galt. Sceneriet og stemningen minder mig af og til om Twin Peaks, selvom Les Revenants overhovedet ikke har samme element af forløsende absurditet.   

Det er familiedrama med fantasyundertoner, så det veksler mellem at være rørende til at være underligt og uhyggeligt, og det fungerer meget bedre, end man lige skulle tro. Fantastiske Mogwai har leveret det dystre soundtrack, der passer perfekt som baggrundsmusik til den lille by ved de smukke bjerge, og overordnet set er det en virkelig godt sammenskruet serie. Jeg glæder mig vanvittigt til sæson to, da afslutningen på første sæson var en cliffhanger af dimensioner.    

2 kommentarer:

  1. Aldeles enig - det er en fremragende serie.

    Mogwai temaet er pt. min ringetone på telefonen.

    SvarSlet
  2. Tænkte nok, at det var noget du ville sætte pris på. Temaet som ringetone er ikke nogen dum idé - men jeg tror ikke jeg kan undvære temaet fra Parks & Recreation, der er min faste ringetone. :)

    SvarSlet