mandag den 20. april 2015

and it's oh so fine getting out of your mind

Sidste uges klare højdepunkt var også et ekstra stort et af slagsen - der var nemlig sæsonpremiere på femte sæson af Game of Thrones. Og hvis man nu rent hypotetisk var sådan et menneske uden moralske skrupler, var dagen endnu bedre -  der skete nemlig det forfærdelige/fantastiske, at hele FIRE afsnit af den nye sæson pludseligt var tilgængelige. En katastrofe for HBO, en gave af dimensioner for ventende fans. Når man tænker på, hvor hurtigt jeg tog Ice and Fire-universet til mig og hvor glad jeg er for både bøger og tv-serie, er det helt utroligt, at jeg ikke har plapret mere løs her på bloggen, men det kan jeg jo nå endnu. Dette indlæg skal nu mest handle om alt det materielle omkring universet, som jeg har fået skrabet sammen ved hjælp af mit samlergen, gode gaver og frynsegoder fra arbejdet. Min søster forærede mig nemlig den sejeste pop-up-bog i julegave, og da fjerde sæson udkom i februar måned, faldt der lidt merchandise-lir af til mig (og til de andre kunder, der købte fjerde sæson på førstedagen), så nu kan jeg spille kort med GoT-motiv samt bryste mig med Lannisters våbenskjold. 
Bogen fra min søster er SÅ sej. Den er totalt ubrugelig og nem at ødelægge - præcis som ægte nørdegrej skal være - og der skulle gå flere måneder, før jeg turde folde kortet helt ud (se nedenfor). Jeg synes nu næsten også den er flottest, når man kigger på en side af gangen, og helt ligesom i virkeligheden (altså, George R.R. Martins virkelighed) er jeg gladest for Winterfell.
Lille Joffrey var også en del af gaveregnen i februar, og han bor nu meget passende foran bøgerne, som jeg en eller anden dag skal have købt i lækre hardbacks. Jeg havde tænkt mig at vente til hele serien var færdigskrevet, men jeg deler altså internettes bekymring om, at det aldrig vil komme til at ske. George R. R. Martin skriver usandsynligt langsomt, og mens hele verden holder vejret og venter på resultatet af en cliffhanger af dimensioner i slutningen af A Dance With Dragons, arbejder han i stedet på en prequel kaldet Tales of Dunk and Egg, der måske nok foregår i samme univers, men som altså ikke har så meget at gøre med den historie, vi alle sammen MÅ høre mere om snart. NOT COOL, DUDE! Derudover er han altså seksogtres, og ligner én, der har levet af at skrive fantasy i mange, mange år - hans helbred skulle gerne kunne holde til, at han bliver ved læææænge endnu. (Han skal i hvert fald som minimum nå at skrive de to afsluttende bøger i A Song of Ice and Fire-serien, men begrænsning er ikke hans stærke side, og serien er allerede vokset fra den planlagte trilogi til disse lovede syv bøger). 
Pop-up-bogen var nu også ret imponerende i al sin udfoldede pomp og pragt, og Jimmy var enormt interesseret i denne miniature-verden, hvor han kunne føle sig som - og var -  en destruerende kæmpekat. Han blev forvist fra bordet, da han havde gnasket lidt på the shadow warrior, men vendte hurtigt tilbage, da jeg bredte spillekortene ud til fotografering. Det er så heldigt, at jeg har en så dygtig lille assistent, der hellere end gerne vil hjælpe, hver gang jeg skal fotografere noget til bloggen...

2 kommentarer:

  1. Kunne forestille mig at du indvendig var ved at dø lidt af stress over Jimmy da du havde foldet hele kortet ud :D

    SvarSlet
  2. Jeg var nødt til at lukke døren ind til stuen, når jeg ikke selv var der. Så det var en ret kort fornøjelse. Men som sagt synes jeg også den er sejest én side af gangen. :)

    SvarSlet