fredag den 11. marts 2016

I'm aware of your appeal

Midt i de marokkanske rejseberetninger kommer her en ganske urelateret omgang anmeldelser af chips, for de hober sig virkelig op i øjeblikket, de gode chips, og nu har jeg også over ti varianter fra Marokko jeg skal bedømme. Det ligger mig også meget på sinde at I når at smage de rigtigt gode poser, inden de eventuelt måtte udgå - og dem er der flere af i denne omgang, der er dedikeret til min yndlingsproducent, KiMs. 

Først vender jeg som lovet tilbage til KiMs halvkiksede forsøg på at være ung med de unge, og hvor jeg sidste gang havde fået fat i den uheldige cheeseburger-variant, var denne runde noget bedre, og det største plus var, at begge poser ikke var udformet som snack-chips, men som de meget bedre bølgechips. Pizza-smagen var overraskende gennemtrængende, hvilket næsten altid er et plus, og så var selve chipsen bredbølget og med en perfekt tykkelse. Epic Beef var ovre i noget barbecue, der aldrig har været et hit hos mig, men der var dog en ekstra røget bismag, der gjorde dem helt tålelige. Poserne... Altså, igen burde jeg synes, at de er helt forfærdelige, og det gør jeg også, men jeg må samtidig give dem lidt point for forsøget. Pizzaposen får syv store pringlesrør, mens bøffen trods flyvende køer og Befri Willy-motiv må nøjes med seks. 
Indlæggets egentlige stjerner er de dugfriske nyheder fra KiMs; crunch cut-chips i to varianter - Purløg & Sour Cream samt Læsø Sydesalt, og jeg havde slet ikke regnet med, at de ville være så lækre, som de var. Selve chipsen var ekstra sprød og knasende og vel nok lidt at sammenligne med de også gode sticks, der dog aldrig har så herligt meget pulver på som disse. For mig smagte den grønne pose næsten som de grønne poser plejer at smage - der var ikke den store forskel på purløg og almindelig løgsmag, men den var stadig forrygende. Det er helt klart en ny favorit hos mig, og den får topkarakteren ti/ti pringlesrør. 

Den salte variant havde jeg ikke nær så høje forventninger til, men crunch chipsenes udformning gjorde dem lige lidt ekstra spændende. Jeg ved ikke, hvordan sydesalt fra Læsø skal smage, men de smagte i hvert fald lækkert og heldigvis ikke bare af almindeligt køkkensalt. Jeg er i gavehumør i dag og giver lidt ekstra for den flotte pose, så vi ender på otte ud af ti pringlesrør.  
Franske kartofler kommer fra Taffel. Sådan har det været lige siden min barndom, hvor jeg kan huske dem fra hyggelige juleaftener på min bedstemors gård; med and, brune og hvide kartofler, masser af sovs og et stort fad med lune, franske kartofler. Jeg var derfor lidt skeptisk ved KiMs, men de leverer også et solidt bud på varianten med en kartoffel, der ikke er for grov eller olieret (det må franske kartofler endelig ikke være). De er gode at fråde, og de skraber også et ottetal med hjem. 
Måske er det lidt strengt at slutte af med at anmelde den almindelige havsalt-udgave fra KiMs, når jeg nu lige har rost crunch cut-varianten til skyerne, men jeg havde faktisk købt denne pose først. De er okay, men lidt for salte i længden, og jeg foretrækker dem med en omgang dip. De får et syvtal fra mig, hvilket stadig er en ganske pæn karakter, men KiMs kan vist heller ikke for alvor fejle i min verden. 

2 kommentarer: