lørdag den 29. april 2017

break up the shapes you like

Det er lørdag aften, og jeg er lige kommet hjem fra en hyggelig 30-års fødselsdag, der startede allerede lidt over middag. Min hjerneaktivitet rækker derfor ikke til ret meget mere end endnu et ugen der gik-indlæg, men jeg har faktisk også oplevet flere nævneværdige ting den sidste uges tid.

- I sidste weekend var jeg til navngivningsbrunch på Toldboden, og Langelinie viste sig fra sin flotteste side, da vi efterfølgende gik en tur i det kølige forårsvejr. Tvillingepigerne fik officielt deres fine navne, og min kæreste og jeg hyggede os for enden af et langbord med min veninde, hendes mand og deres lille pige. Der er fantastiske små mennesker overalt omkring mig i øjeblikket, og det er så hyggeligt; det er en udbredt misforståelse at jeg ikke kan lide børn - jeg skal bare ikke selv have dem. 
- Jimmy tissede på og i mine fine røde sko. Det sker virkelig sjældent at han tisser uden for kattebakken, og kun hvis der står for mange sko for tæt på hans toilet. Jeg prøvede at vaske dem, men de lugtede stadig - så meget, at Jimmy tissede på dem igen, og så røg de altså ud. Øv.

- Jeg har kørt en tur i den nye 5C bus, der erstatter 5A. For en kontrolfreak som mig med behov for overblik og en stor forkærlighed for en ordentlig køkultur, er det rent kaos og anarki at bussen har fire døre, der alle fungerer som både ind- og udgange. Jeg fik alligevel min yndlingsplads ved vinduet allerbagerst, men jeg er ikke fan. 
- Jeg har pensioneret min yndlings Maren-stribe fra køleskabet, da den efterhånden var noget nusset. Den har også hængt der i flere år, og den er as true as ever. Jeg glæder mig så meget til at læse hendes nye roman, Hvor der er fugle. 
- Der er til gengæld flyttet nogle andre tegninger ind, og denne gang faktisk originaler. Jeg er stor fan af Live fra Lolland, og da Kristina viste nogle nye pindsvinetegninger frem på instagram, forelskede jeg mig straks i et par stykker, og fordi jeg paradoksalt nok tjener mere nu som elev end jeg nogensinde har gjort tidligere, havde jeg også råd til at købe dem. Pakken indeholdt ikke bare tegningerne, men også postkort og chokolade, og selv Jimmy var begejstret, som man kan se. Kristina er simpelthen så sød.

- Til sidst føler jeg det nødvendigt at nævne, at den 14-årige praktikant på mit arbejde efter to dage som min skygge gættede på, at jeg var i starten af tyverne. Jeg er både glad og lidt bekymret. 

tirsdag den 25. april 2017

all the words worth repeating

Jeg har så mange fine, ulæste bøger stående på hylden, men jeg er kommet til at gå i gang med at genlæse Stephen Kings Dark Tower-serie, fordi den første film kommer til sommer, og jeg er SÅ spændt. Jeg har skrevet forsvindende lidt om Kings fantastiske mesterværk tidligere, og selvom den anbefaling utvivlsomt kræver en opdatering snarest, prioriterer jeg stadig at anbefale de bøger, jeg endnu ikke har skrevet om. De næste par romaner, jeg kommer til at skrive om herinde, har dog stadig rødder til Dark Tower-universet, for udover de syv officielle romaner, er der et hav af henvisninger, tråde, hints og karaktergengangere i andre King-værker, hvilket er noget af det, jeg elsker allermest ved Stephen King. Og ved denne gennemlæsning af The Dark Tower snupper jeg også lige de fem-seks vigtigste, relaterede romaner med. Man kan sagtens læse serien alene, men skulle man have lyst til et lille 2017-projekt, findes der en god suggested reading order-liste lige her. 

Således kan dagens fantasyroman, The Eyes of the Dragon fra 1984, også sagtens stå alene, men er samtidig en introduktion til en af de primære antagonister i The Dark Tower-serien, nemlig troldmanden Flagg (der bliver spillet af Matthew McConaughey i den kommende film). The Eyes of the Dragon var en af de første Stephen King-romaner min far gav mig lov til at læse (efter jeg havde plaget i årevis), og bogen er da også ret let tilgængelig med en tydelig eventyr-vibe over sig. Dog tilsat en god mængde sex og blod - det ville ikke være Stephen King uden, selvom bogen nu er lidt atypisk King, og bestemt ikke sætter tonen for serien i samme univers. Vi får historien serveret af en fortæller, der meget vel kunne være Stephen King selv (nu bliver det lidt meta), og det er et fint lille touch på fortællingen.

Som sagt er der ret meget eventyr over historien. Den foregår i kongeriget Delain, hvor kongen bliver forgiftet, og den ene af hans to sønner bliver fundet skyldig og indespærret i et tårn. Handlingen er til tider lettere forudsigelig, men det gør ikke så meget, for det hele bliver eksekveret ganske stilsikkert. Her er troldmænd, prinsesser, slotte og (alt for få) drager, og det er en ganske underholdende historie, som man dog nok lige skal være i humør til. Jeg var meget glad for gensynet; både fordi det er en vigtig brik i Dark Tower-universet, men også fordi den sendte mig direkte tilbage til min læsekrog bag en sofa (...) hos min bedstemor. Det er en uventet og velkommen bonus ved dette genlæsningsprojekt, at jeg kan huske, hvor jeg læste mange af bøgerne første gang.  

Som en lille krølle på historien om The Eyes of the Dragon kan nævnes, at bogen fik en ret dårlig modtagelse fra fansene, der ikke var glade for hverken straight up fantasy - eller hvad de kaldte børnelitteratur. Det inspirerede Stephen King til at skrive Misery, hvor en sindssyg fan som bekendt kidnappede og torturerede sin yndlingsforfatter indtil han skrev om det, hun gerne ville have. I love that guy so much. 

lørdag den 22. april 2017

when it seems like love is all around


Der er en ny mand i mit liv. Han hedder Quark, er ti uger gammel og er flyttet ind hos min søster og hendes kæreste. En labradorhvalp er vel nærmest definitionen på ubeskrivelig nuttethed, og Quark lever ret godt op til den beskrivelse. Han tumlede rundt og charmerede alle - måske lige med undtagelse af Silke, der ind imellem tog sig en pause fra lillebror, der ikke turde gå med hende op ad trapperne.
Han er også noget af en håndfuld, den lille mand. Hans tænder er sylespidse, og han vil gerne bide i alting - han er dog ret nem at distrahere. Han er heller ikke helt renlig endnu, og på nederste billede er han i gang med at lave ballade under sofaen, mens den våde plet i hjørnet indikerer, at jeg lige har tørret hvalpetis op fra gulvet. Det er dog hurtigt tilgivet, når han kravler op på skødet af én og lægger sig til at sove. Jeg er helt ked af, at jeg ikke kan se ham så tit, for allerede næste gang vil han være meget større og mindre hvalpeagtig. Men hunde er altid fantastiske, uanset alder og størrelse, så jeg er bare glad for at have én mere i familien. 

mandag den 17. april 2017

I try to make my affections known


En liste over ting, jeg gør mere af, når jeg er i Jylland hos min familie:

 - Tænker på min mor. 
Det er måske ikke så underligt, men hun fylder godt nok meget, når jeg går rundt derhjemme. Denne gang tog vi endnu en tørn med at få tømt skabene for de uhyggelige mængder tøj, hun har skrabet til sig igennem årene, og det er virkelig en rar måde at mindes hende. Min hjerne kortsluttede et øjeblik, da den foreslog mig at sende min mor en sms for at sige tak for de par bluser, jeg tog med tilbage til København - i det mindste havde den fattet, at jeg ikke kunne se hende og sige tak. 
 - Spiser god, 'rigtig' mad - og meget af det. 
Jeg spiser selvfølgelig også god mad her i København. Min kæreste og jeg laver bare sjældent kød-sovs-kartofler-retter, og nogle gange er det altså det eneste der duer.
 - Nyder naturen.
Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen - jeg elsker København og Amager, men en rigtig skov er altså en alvorlig mangelvare i min umiddelbare nærhed. Heldigvis regnede påsken ikke helt væk, og jeg nåede et par gode ture ud i de grønne, jyske skove. 
 - Får hundekærlighed.
Allerbedste Silke har fået en lillebror i den ni uger gamle labradorhvalp Quark, der er flyttet ind hos min søster og hendes kæreste. Han er helt ubeskriveligt nuttet, og får selvfølgelig sit eget indlæg i den nærmeste fremtid. Imens må jeg bare konstatere, at der er alt for få hunde i min hverdag i København. 
 - Bliver nostalgisk.
Der skal generelt ikke meget til før jeg bliver rørt, så en gåtur rundt i området omkring min bedstemors gamle gård var en dosis af ekstrem nostalgi. Min søster og jeg har leget ved broen siden vi var helt små, og sammen med vores kusine og fætter har vi bygget ikke helt sødygtige tømmerflåder og jagtet bortdrevne gummistøvler ned ad åen. Min far legede her også som dreng, og dengang var der togskinner over broen i stedet for cykelstien. Det var et dejligt gensyn. 

lørdag den 15. april 2017

I believe we will find that elusive peace now

Jeg holder påskeferie hos min far, og jeg har taget femhundrede dårlige billeder af min søsters hundehvalp som jeg ikke har sorteret endnu - men jeg tænkte at nogle engle og et par kors fra Vestre Kirkegård i København ville være ganske passende ledsagere til et påskeindlæg. 

Jeg har været 'hjemme' (siger stadig hjemme om både København og mit barndomshjem) siden tirsdag, og huset har været fyldt med gæster næsten siden jeg kom. Vi har gået ture i regnvejret, spist lam og flødekartofler, set Håkan Hellström-koncert på svensk tv og inhaleret dårlige 'chokolade'-produkter i stor stil. Aktivitetsniveauet har dog været liiiige lidt for højt i forhold til hvad jeg havde forventet, så jeg snupper lige en ekstra dag herhjemme med Stephen King-læsning under dynen på sofaen, middagslure og soloforkælelse fra min far.  

mandag den 10. april 2017

give the people what they paid for

I weekenden har vi haft besøg af mine svigerforældre. Vi tog en tur på Bakken ligesom i sommeren 2011, og jeg har faktisk ikke været der siden. Dyrehaven har jeg besøgt en del gange, men ikke Bakken, og trods ivrige tilkendegivelser fra både min søster og veninder, fik vi aldrig arrangeret en tur. Det må der gerne blive lavet om på, for det er altså virkelig hyggeligt - og Matador-landsbyen er også ret fin, omend en souvenirfælde af dimensioner. Ligesom sidste gang tog min kæreste og jeg en tur i Spøgelsestoget, og præcis ligesom sidst var jeg også ved at dø af skræk, da der pludselig stod en levende mand en centimeter fra mit ansigt. Min kæreste vandt et par dinosaurer til mig og sparkede røv på en Game of Thrones-pinballmaskine.
Lørdag eftermiddag nåede jeg at se det meste af en horribel fodboldkamp, hvor AaB for anden gang på kort tid tabte til... Viborg. Ak og ve. Om aftenen stødte min kærestes søster og nevø til selskabet, og vi indtog en formidabel middag på Spiseloppen på Christiania. I går fejrede vi min kærestes fødselsdag inden vi vinkede farvel til hans forældre, og efter en lille tur ud i det gode vejr, faldt vi helt omkuld på sofaen. Dejlig weekend. 

tirsdag den 4. april 2017

now let my troubles solve themselves

Min hjerneaktivitet rækker ikke til meget andet end en hurtig opremsning over betragtninger fra den sidste uges tid, hvor jeg:

- fandt særdeles bizar og underspillet dyster spejder-diorama i et vindue på Tagensvej. Der er altså sket noget slemt i den spejderlejr, selvom pigen med teltsnoren stadig ser underligt tilfreds ud, liggende halvt ude i søen. 

- opdagede udsmykningen, fordi jeg gik forbi stedet tre gange på kort tid. Jeg var sådan set gået over Fredensbro, da jeg i mit Pokémon-spil opdagede en Skarmory, som jeg ikke havde, med nearby-funktionen. Så trissede jeg troligt tilbage over broen og fangede den med en ultra ball på Ryesgade. Foråret har gjort det lidt sjovere at spille Pokémon igen.

- har været på arbejde i weekenden med en god kollega, og midt imellem museurin og nuttede rotteunger fandt vi et fællesskab i musikken - vi har været til koncerter med mange af de samme kunstnere; men hvor jeg har set de fleste kunstnere i løbet af de sidste ti-femten år, så hun dem i firserne. Hun nævnte Neil Young, Lou Reed, Leonard Cohen, David Bowie (som jeg aldrig fik set - jeg er meget misundelig!), Iggy Pop, Depeche Mode, Kate Bush og Patti Smith, og det var så syret at stå og snakke om 'min' musik med nogen fra en anden generation, der jo med rette føler, at musikken er 'hendes'. Nu hører vi The Doors når vi øremærker mus, hvilket er cirka femhundrede gange bedre end 'Kombardo'-reklamen

- har haft en lidt uventet fridag. I dag. Jeg er stor tilhænger af fagforeninger, men det var min tidligere arbejdsplads og kollegaer måske ikke, ahem, så det kom lidt bag på mig, at jeg det nye sted 'skal' have en fridag, når jeg har været på weekendvagt og arbejdet ti dage i træk. Det klager jeg bestemt ikke over, og jeg savner da heller ikke mine tidligere vanvidsstræk med 12-timers vagter i 21 dage i træk. (Åh, december måned, mon du nogensinde bliver normal for mig igen?). 

- har brugt den uventede fridag på at gøre rent. Vi får besøg af mine svigerforældre i weekenden, og selvom min kærestes mor er den sødeste, varmeste og rareste kvinde, glemmer jeg aldrig den første gang hun besøgte os og kørte pegefingeren henover lampen for at tjekke for støv. Og ja, den var mega støvet. Jeg havde knoklet for at gøre lejligheden skinnende ren, men havde glemt loftslampen i stuen. Den glemmer jeg aldrig igen. 

- har taget en graviditetstest og været jublende lykkelig over den ene streg der betyder, at jeg heller ikke denne gang har en fremmed organisme voksende i min mave. Det er nok efterhånden blevet min største skræk at være usynligt gravid - for jeg kender altså nogen, der kender nogen, der kender nogen, der kender én, som pludselig gik i fødsel uden hun vidste, at hun var gravid. Det KAN ske, og det skal IKKE ske for mig!